582 BHA‘rSB1::RG Amt øst for Heimdalsætrene deler det sig med en arm syd- og øst- over til egnen om Renvasnuten, og en anden arm nordover østenom Høgfjeldet. Ogsaa dette skar er bebygget med endel heigaarde og nogle sætre. Kalselvens skar, den sydligste af hoveddalens sidedale, gaar fra det paa Aamli grændse liggende Drangsvatn (Drang) nord- over til det ligeledes paa grændsen liggende Stoksvatn, videre over Mevatn og Kjørulvatn, over hvilket det ogsaa nordover staar i forbindelse med hoveddalen. Dette skar er trangt med steile sider og ubeboet. llfiaabækkens, 1Subdølel1“–ens og Graveaaen.s- skar er sideda1e af Kragerøvasdragets dalføre; disse skar kommer over Drangedals grændse ind nord og øst for Skardnut og Gluggefjeld; samtlige har endel sæterbebygning, men kun en ubetydelig del falder inden Nissedals grændser.A Gautej’alsaaen med Sjøvaselvms skar-, der som de foregaaende er sidedale af Kragerøvasdragets dalføre, begynder ogsaa i dette herred. Opdalselven med KrydsØernbækkens skar-, samt Vehuselvens skar tilhører det over Gjerrestadvatn nordovergaaende dalføre; de kommer fra Gjerrestad ind i den sydøstlige del. Nidelvens dalføre kommer med nordlig hovedretning ind over grændsen mod Aamli, udvider sig omkring Nisser, der gaar over grændsen mod Kviteseid. Dalen har i den nederste del steile fjelde, der paa sine ste- der gaar helt ned i da.lbunden; denne optages paa andre steder af moer, der kun ganske undtagelsesvis er skikket for opdyrk- ning. Kun enkelte større gaarde forekommer derfor i denne del af dalen, der mest er bebygget med pladse. 0mkring store Nisser blir gaardene flere og større, for- nemmelig paa østsideu, hvor begge kirker ligger. Gaardene er her bygget i grænder paa de skraa fjeldsider, der langs hele den østre bred levner en smal bakkestrimmel, eg-net for opdyrkning; paa den vestre bred ligger Trontveitgaardene og enkelte opdyr- kede pletter om Fjonegaardene. Landet vestfor Nidelvens dalføre falder mod øst steilt af mod Nidelvens dalføre. Paa plateauet hæver sig en række toppe, skilte ved skar og fjeldvande. Den høieste af disse er RusjÍjeld. Top p e er: Hegej)eld, RauheMeld, begge paa grændsen af Kviteseid; Lindej)eld, IØostaas, Myrbujjeld, Rusjffeld (tr. p.), 988 m., paa grændsen af Fyresdal; Storj)eld, Høgej)eld, Allamberg, Lange-jjeld, ErvedalsJffel(l, Furunuteren (tr. p.), 72O m., Skuggekollen og Brune- fleld.
