KVITESEID HEnHE1). 527 Niels Windfelt var sognepræst i Kviteseid 1776 –1810. Hans legat til kaldets skolevæsen har givet stødet til det her 18 1 8 oprettede skolelærersemi narium. Kviteseid seminarium fik sanktion under 13de marts 1818 og begyndte at virke i aaret 1819. Seminariet er blevet holdt paa Kaa9a ved Brunkeberg kirke, og senere blev det flyttet til Kirkebø. Seminariet er nu nedlagt. Hovedveien fra grændsen mod Nissedal over Kviteseid og Brunkeberg kirker og til grændsen mod Seljord er fra grændsen mod Nissedal og til Eidstaa ved nordenden af Nisser en 5 m. bred noget bakket grusvei, anlagt i henhold til kgl. resl. af 26f6 46. Veien over Kviteseidheien mellem Ei(LStaa og S1ýotsod er i aarene 1854–57 omla-gt som hovedvei – grusvei –- med maksi- mumsstigning 1:9. Veien stiger fra Eidstaa op paa heien i slyng med stigninger fra 1:11 til 1:l9; paa en længde af 2118 m. stiger den til en høide af 375 m., for derpaa atter at føre ned til færgestedet ved Spjotsod i flere slyng med maksimumsstigning 1:9 og minimumsstigning 1:14.7. Længden af veien fra det høieste punkt af KviteSeidheien og til Spjotsod færgested er 5176 m. med et fald af 311 m. I færgestedet ved Spjotsod udlægges om vinteren en flydebro. Fra Spjotsod til Sundet er veien omlagt i aarene 1860–63, og fra Sundet til Midt.s-und 1872–75 som hovedvei med maksi- mumsstigning 1:15. Ved Sundet var en bro over Sundki1en; den var en pælebro med vippebro, 70 m. 1ang. Denne pælebro blev paa grund af æ1de fjernet i 1898 og midlertidig færge istedet etableret. Der er imidlertid af stor- thiuget i 1898–99 givet fornøden bevi1gning til opførelse af ny bro over Sundkilen, der efter den vedtagne plan vil blive udført indeværende aar (1899) som jernbro med svingindretning for gjennemgang af dampskibe. Fra Midtsund til grændsen mod SeØ“ord er veien igjen god gi-usvei med ualmindelig godt veidække, 5 m. bred, og – paa en enkelt bakke ved Brunkeberg kirke nær – med gode stig- ningsforhold. Af veiens samlede længde 34 km-. angives i amtmandens femaarsberetning 1876–80 den største del at være god, og 4 km. antagelig vei. De fleste broer er af træ. Hovedveien fra Brunkeberg kirke til Laardal er en meget bakket grusvei – i amtmandens femaarSberetning 1876–8O ka-
