sE1.JoB1) HEBHE1). 505 Aamotsdal9 kirkja var Aamotsdals annekskirkes gamle navn; den var i middelalderen annekteret til Hjartdal. Aamotsdal kirke havde efter befaring i 1668 svaler rundtom og skruv. Wille skriver om kirken: «I Bøigden neden for Klevene ligger Aamodtsdals Kirke, tilforn opbygt efter den gamle F aǫon med Gange rundt om, og mange Udbygninger paa Taget, men 1744 blev den nedreven og igienopreist af tæt hos hinanden opsatte og sammenføiede Planker der for oven og neden ere fældede i tvende indhulede Træer og af dem sammenholdes. Den er 16 Alen lang, og 8 bred og modtager neppe den fierde Part af Almuen.» Kirken var uden loft, havde et krucifiks, et alterskab, og paa klokken en runeindskrift: Unnulj“r gorthe kloku thessa. Efterat kirken i 1774 paany var opført af de gamle staver, blev den ikke staaende længe; thi ifølge Kraft (III s. 158) fik sognet ny tømmerkorskirke i 1792. Flatdal kirke er opført af tømmer l654 med l50 sidde- pladse. Flatdals kirh;ja var F1atdal annekskirkes gamle navn (maaske benævnt ogsaa med gaardnavn). Wille skriver: «Fladdals kirke som d. 29. 0ct. l654 blev indviet, efter at den paa nye af Træe var opbygget. Den er ellers i temmelig Stand, naar de brøstfældige Vinduer und- tages.» Hvis Flatdal har havt en stavkirke, saa er den tilintetgjorti eller før l654. “ SChu)aCh beretter i 185O om stene ved Flatdals kirke: «Udenfor dens dør ligger som trappesten en 3ïZ2 alen lang sten, der forhen har staaet som bauta paa en paa gaarden Sundbø nærved kirken værende høi, der efter en der begraven kjæmpe Glom har navnet af Glomshaugen. Denne steen har havt en nu næsten afs1idt runeindskrift. Den er afbildet hos Wille, der søger at tyde indskriften, som dog er temmelig uforstaaelig, af ingen antiqvarisk betydning og uden forbindelse med Gloms navn.» Paa Nat-grav i Aamotsdal Sogn saaes efter Wille (s. 55) lev- ninger af en underlig dannet mur, temmelig stor, som efter tra- ditionen skulde være rudera af et kapel, kaldet Rorim-Kaaven. Der har staaet et til St. Laurentius dediceret kapel i Nord- bygden i Seljord sog11, ÍZ4 mil fra hovedkirken. Af Wille s. 47 sees, at det har staaet paa gaarden Kovadølen, som har sit navn af dette kapel («Kove»). Paa Garvik i Seljord sogn, ud mod Bø, saaes efter Wille (s. 46) levning af et kapel fra den katholske tid, hvis nøgel endnu bevaredes (efter Kraft I1I 99) paa Store Garvik.
