SELJORD I–IERRED. 489 Undtagen de nederste skraaninger, der mod bygderne er tyndt bevoksede med naaleskog, er fjeldet aldeles skogbart. Smaavande, tjern, og myrer, som gjerne er hyppige ihøifjel- det, er her faa, men der er svære stenurer. MeZfjeldet, længer nord, er et isoleret, mægtigt fjeld, der fra en høide af over 143l m. styrter steilt ned mod Grunningsda1en og Flatdalsvatn. Det er blottet for skog, og kun ved det sydligste affald lig- ger nogle faa sætre; talrige stenurer besværliggjør vandringen i høi grad. Mellem Lifjeld og Melfjeld gaar fra hoveddalen ved Flatdals- vatns sydende den trange Grunningsdal nordvestlig og over grændsen ind i Hjart(lal herred; det er en sæterdal. Nordligt eller nordvestlig fra Melfjeld følger 1S‘vartdalsheia, der strækker sig op under Brattefjeld paa grændsen mod Hjartdal. Svartdalsheia er bebygget med sætre, og talrige topper ligger paa heien. Nogle dalfører sætter igjennem denne strækning: Svartdalen gaar fra Seljord nordvestlig; den er paa den østre fjeldside en tæt bebygget skovbygd med endel tømmerdrift. “ Krogsæterelvens skar gaar fraAamotsdal ved Fosseim- gaarden nordover, og taber sig omkring Brattefjeldet; dette skar har i den nordre del flere sætre, men sydligere er de spar- sommere. Af toppe paa østsiden af Seljordsvasdraget er: Hanekam)mt paa grændsen mod Bø; Gyrannaf (t. p.) paa grændsen mod Hjart- dal, Hitterdal og Bø; Hattenut, Rensfalnut, Bøisen-ut og Melj)eld, (t. p. 1431), alle paa grændsen mod Hjartdal; StÞrandefleld, Vefald- nat og By-ansenut er toppe paa Lifjeld; Thorsnuten, FoØonsnuten og Svaj)eld tilhører Svartdalsheia; Bratt(äZYeld ligger paa grændsen mod Hjartdal. Geo1ogi. I den sydøstlige del af Seljord, paa grændsen mod Bø, er der gammel granit, men ellers er telemarksskifere, kvartsit, kvartskifer, hornblendeskifer raa(lende. Skorvefjeld er kvartsit. Ogsaa temmelig mægtige lag af kvartskonglomerat fore- kommer, saaledes ovenfor gaarden Øverland. De af sand og aur bestaaende løse masser, der giver dyrk- bart land, forekommer i dalbundene, saaledes med størst ud- strækning ved Seljordvatns øvre ende og i Flatdal. Ved sydenden af Sundsbarmvatn er dalføret afspærret ved morænen Ved veien fra Seljord kirke gjennem Flatdal ligger store vandreblokke af granit; muligens skriver de sig fra granit- feltet i vest for Møsvatn.
