I–lJARTDAL HERRE1). 475 Kornavlen er tiltaget noget, og dyrkningen af turnips lidt. Engfrø dyrkes ikke. Noget bedre redskaber anvendes, og der er l0 slaa- og meie- maskiner i herredet. Havedyrkningen har gjort noget fremskridt I:[jemmehavnene er i regelen tilstrækkelige. Fra Hitterdal og Gransherred kommer der i almindelighed nogle kreaturer til fjeldbeiterne hvert aar, i de sidste aar har dog dette aftaget noget Enkelte fjeldbeiter er solgte til udenbygds, andre leies bort. Sætervoldene benyttes til slaat, hvis de da ikke ligger alt- for langt borte. Høet kjøres da hjem omtrent i februar indtil en 20 km.s vei fra gaardene. Gode beiter er der i Urdvasdalen i herredets sydlige del samt i egnene om Skesvatn, og store og gode beiter er der i den op mod Gaustafjeldet stødende fjeldbygd Tuddal. Fædrift er en hovednæringsvei. I januar 1891 var der i herredet: Heste ....... . 26O Storfæ . . 2 l41 Faar . . . 3 Ol1 Gjeder . . 1 O68 Svin . . . 129 Fjærkræ: Høne . . 489 Bikuber .......... 5 0pdræt af heste er ikke tilstrækkelig for bygdens forsyning, og der kjøbes heste. Opdrætning af kvæg til Salg er tiltaget lidt og ligesaa melke- produktionen. Racen forædles ved bedre okseho1d, og stellet med kreaturerne er nu bedre end før. Faareholdet aftager lidt, medens svineholdet tiltager lidt. M yr. Der er mange mindre myrstrækninger; større myrer ligger omkring Lindburstjernene og Urdvaselven. For opdyrkning er de ikke skikkede, men de benyttes tildels til slaatter og havning. I Hjartdal og Sauland er der neppe større myrer, som lig- ger lavt og er skikkede for dyrkning. I Tuddal er der paa flere steder efter dalbunden en del muldmyrer, som maatte kunne dyr- kes. Mosemyrer findes tilfjelds, men altfor høit.
