I 42 BRATSBERG AMT. Brevik og omegns arbeider.forening, stiftet l893, med formaal: ved frivillig sammenslutning at varetage kropsarbeidemes fæl- Iesinteresse, havde ved udgangen af l895 64 medlemmer. B–reviks h(l(M2(Zv((*)’k(?]îfOT’67lí7lg tæller 24 medlemmer. Byens brændevinssamlag ophævedes ved udgangen af aaret l895 i henhold til den 29de november s. a. foregaaede afstem- ning, hvorved af 1088 Stemmeberettigede 566 voterede for sam- lagets nedlæggelse. . Breviks spareb(mk, oprettet l846, havde en forva1tningskapi- tal 1ste januar l896 paa 264179 kr., l898 29O 364 kr. -Handel og skibsj’art. I forrige aarhundrede drev Brevik en fordelagtig handel “paa Holland og Ostfrisland, men kun lidet paa England; Brevik og St-athelle havde i Langesunds-fjorden næsten al handel paa Holland og 0stfrisland. Thue bemærker, at denne handel kunde «være af større Be- tydning og Fordeel, naar Kiøbmændene ikke deels udreiste over en Miil imod Smakkerne, og om Borde holdto Licitation over de- res Produkter, og deels ved Betaling over-talede Lodserne til at frarive hinanden de destinerede Fartøier, hvorved de fremmede Skippere, der for det meste selv kiøbe deres Ladning, giøres stolte, til Tab baade for dem og Landet; thi det er nu kommen saa vidt, saavel her som i Naboestederne Kragerøe og Østre-Ris- øer, at det ankommer paa størst Foræring til Skipperne, hvem der skal have den xEre, enten at vinde noget Ubetydeligt, eller at sælge sine Bielker med Forliis.» Ved kongelig resolution af 23de august 1765 fik Brevik, som før berørt, tilladelse til at losse og fortolde fremmede grove varer-; dette var en stor lettelse for de handlende, da de før maatte lade skibene seile til toldboden i Porsgrund. I Brevik hørte 9 skibe hjemme i 1783. Ogsaa Pram klager i begyndelsen af dette aarhundrede over den stærke konkurrance: Trælasten fra Brevik gik, som omtalt, for det meste til Hol- land. Det var mest bjælker, Som hollænderne forædlede paa sine egne sagmøller. De hentede dem med egne skibe; de kjøbte ikke lasten paa forhaand, da de Var sikre paa altid at finde forraad. Tømmerhandlerne sendte endog folk ud, som kappedes om at faa de indkommende hollændere fat og at faa afsat sine varer til (lem. Derved nødedes de til at slaa ned prisen for hinanden. Ogsaa de betydeligste kjøbmænd maatte da handelen havde taget denne vending, gaa frem paa denne maade De udsendte smakkefangere, som de kaldtes, lovede den ho1landske skipper en foræring fra sin principal, eller bestak ham. Foræringen bestod almindeligi 4–6 sølvskeer, hvoraf der til dette brug forarbeidedes
