Hov1N Hr-:Hm-:1). 447 Ø e r: km.=’ 9 øer i ferskvand ...... O.2 Samlet areal af øer O.2 Hovin Herred er en fjeldbygd, som deles ved Tinnsjøen. Den paa Tinnsjøens vestside liggende del har forholdsvis liden udstrækning Landet vestenfor Tinnsjøen er gjennemsat af Digger- aaens skar, hvilket forbinder den langs grændsen mellem Grams- herred og Hjartdal herreder liggende Kaaladal med Tinusjøens bækken; Skaret gaar op fra Tinnsjø mellem Smørvik og Perskaas isydvestlig retning og udmunder i Kaaladalen ved Sjaavatns nordende. Skaret er i den nedre del trangt, steilt med liden be- bygning; længer op er det en myrstrækning mellem svagt skraa- nende fje1dsider. Fra Diggeraaens skar gaar flere mindre skar op i fjeldet. Fjeldene paa begge sider af Skaret naar, navnlig paa nordsiden, op til betydelige høider, de høieste toppe ligger imidlertid, naar undtages Stæ“ejjeld i grændsen mod Gransherred, udenfor Hovin hen-eds grændse. Tinnvasdragets dalføre er inden Hovin herred væsent- lig optaget af Tinnsjøen. Fjeldene falder de fleste steder steilt af mod denne sjø. Kun paa skraaningen mellem Haukedalsbæk- ken og Diggeraaen paa vestsiden og mellem Urdalse1ven og Bratterudgaardene paa østsiden er der lidt for bebygning skikket la-nd. Dalsiderne er bevoksede med furuskog og granskog. Landet øst for Tinnsjøen er en del af fjeldstræknin- gen mellem Skiens- og Numedalsvasdraget; langs grændsen mod Flesberg og Rollag er den største høide i de stei1e toppe, BleJffeld, 1 369 m., og Aaklifleld, 1 264 m. Den nordlige og vestlige del af denne strækning er udstykket; fjeldene er lavere, og de nord til syd gaaende da1fører har ikke ubetydelig gaard- og sæterbe- bygning Dalfører og skar. Her er: Urdalselvms skar – sidedal til Tinnvasdragets dalføre – gaar fra Dige1–ud ved Tinnsjøen nordover østenom Urdalsfjeld til Hei- vatn, fra hvis nordende det fortsættes i Ejeldstaulbækkens skar, der gaar nordover forbi Fjeldsætertjer- net, og taber sig nordenfor dette. Skaret har skogbevoksede fjeldsider, der tildels er stei1e, i den syd1igste del og omkring Heivatn er der adskillig bebygget. Þ . Skier-vas daU’øre – den betydeligste af hoveddalens side- c
