Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/444

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

TINN HERBE1). 437 I Haakenesfjeldet er et brynestensbrud, der nu ikke er i drift; det er en fin glimmerskifer, der kan slibes til olje- stene. Klæbe rsten forekommer i Mæl Sogn under gaarden Bøen; den er anvendt i bygden til gryder og pander. De industrielle anlæg er: Lureelvens værksted for Uaaer. Rol- lags sag og hevleri. En særegen industri her i bygden er forarbeidelse af ljaaer, der under navn af tinndølljaaer er kjendte i vide kredse. Ved hotel Rjukan ved Rjukan er et anlæg for elektrisk lys til hotellet og til belysning af Rjukan om høstaftenerne. 7 personer drev i 1895 h an del efter bevilgning eller handels- brev. Hægna i Atraa, Nymoen i Tinns Østbygd, Framnes og Møl‘i i Vestfjorddalen er de vigtigste handelssteder. Tinns Østbygds .forbrugs“forening, N ymoen, begyndte i 1890, havde i 1895 8O medlemmer og kr. 32 4OO i omsætning. Der er 1 indskrænket ølrettighed. I herredet er: Atraa og Mæl sparebank, oprettet 1 858, med forvaltningskapital 1ste januar 1898 606 989 kr. Postaabnerier i hei-redet er: Tinns Østbygd, Tinn VesWorddalen. Bebygning. Atraa hovedsogn er den folkerigeste del af herredet, og gaardene ligger dels ved og omkring Tinnsjøen, dels i de i denne mundende dale, af hvilke Østbygden er bedst be- bygget. De to annekssogne Mæl og Dal ligger i den snevre, af høie fjelde indesluttede Vestfjorddal, i hvilken disse bygders hele gaardbebygning ligger. Tinns hovedbygd bestaar af to hoveddale. I dalen tilhøire, hvor elven Maar kommer ned, ligger Maarem“9grænden, Gausebygden og Bree2setbygden; den øvre, ubeboede del kaldes Sæterdalen. I dalen tilvenstre med elven Gjøist ligger grænderne Kirkebygden med Atraa kirke og præstegaarden, Udalsgrænden, Gjøistbygden og der- efter den ubeboede Nysæterdal. Gaardenes husebygninger er tarvelige; sædvanligvis er der kun en stue, med en kove uden vindu; i stuen bor en og ofte to familien Disse bygninger, især de ældre, er opført af meget svært tømmer, der er kløvet, saa at man af hver stok har faaet to høider. De øverste gaarde i Vestfjordda1en har vistnok bedre og større huse, dog er bekvemmelighederne omtrent de samme. Gaardbebygningen ligger i høider over havet fra ca. 25O m.