TINN HEHBE1). 435 Meget hø for vinteren hentes paa fjeldslaatterne, hvorfra førselen hjem ofte er besværlig Tinn herred kjøber heste. Opdræt af kvæg tiltager; kvæget fodres bedre end før, og der er større melkeproduktion. Faareholdet er ikke mindre end før. Kvægavlen vilde være af større vigtighed, hvis det ikke var forbundet med saa stort besvær at skrabe sammen det nødven- dige høforraad for vinteren; man kan ikke vinterfodre saa mange kreaturer, at fjeldhavnene fuldt ud kan udnyttes. Der er paa de fleste steder ikke mere godt græsland end rundt omkring hu- sene eller tunet samt paa sætrene. Forøvrigt benyttes udslaat- terne, der giver daarligt hø. Som fodersurrogater bruges meget løv, idet kvistene med løvet hugges og bindes i kjærv. Løvet rages sammen, efterat det om høsten er faldt af træerne. Kjærv bruges meget til smaafæet. Noget renmos og birkeris bruges ogsaa ofte. Ved St. Hans tid, eller lidt før, trækker man til hjemsætrene med kreaturerne, og noget længere ud paa sommeren til høi- fjeldet. I januar 189l var der i herredet: Heste 208 Storfæ 2 149 Faar . 3 229 Gjeder l 17 7 Svin . 77 Rensdyr 300 Fj ærkræ: Høns 34 9 Myrer. Der er en del mindre, men faa er af nogen større udstrækning Til de betydeligste hører de nord.for Langesjøen og omkring Haukelitjernet, ligesaa de ved Rosjøens nordre eude. Brændtorv benyttes ikke. – Paa alle heierne er der mange multemyrer, men Salg af multer og andre bær foregaar ikke. Skog er der i de nedre bygder, og Tinn hører til fogderiets bedre skogbygder. Tømmeret har dog lang vei og tildels vanske- lige vasdrag at passere, hvorfor skogen har mindre værd paa
