H1TTEB1)A1. HEHnE1). 405 Faar ......... . l 254 Gjeder . . 93 Svin . . . l 98 Fjærkræ: Høne . . . l 416 Bikuber .......... l 1 3 Telemarksracen er næsten ublandet den almindelige i her- redet, enkelte vestlandskjør findes, men uden indflydelse paa racen, der ved kvægavlsforeninger og den almindelige interesse paa dette omraade holdes ren og forædles. Hitterdal meier-i er nedlagt i 1895 efter ca. 3 aars høist ubetydelig virksomhed. i Meget store myrstrækninger er der ikke i herredet. Ha-abergsmyrerne i skogen under gaarden Haaberg, samt Slaatte- myr i den gaarden Seljord tilliggende skog, og en mængde myr- strækningeri skogene oppe paa aaserne er fordetmeste mosemyrer. Brændtorv er der paa flere steder, saaledes i .4asegaardmes skoge. En gaarden Nøsterud tilhørende myr af 3O–4O maals stør- relse er ved udtapning blevet dyrkbar. En noget større myr til- hørende gaarden Sauer er delvis opdyrket, Tustemyr af gaarden Haaberg kan dyrkes. Ved Gavle.s:jøen i den sydvestre del er en større myrstrækning. Multer vokser overalt i skogene paa aaserne og fjeldene nmdt om bygden. Der sælges vistnok en del, men det meste forbruges af befolkningen. Man har gjort forsøg med torv til brændsel og til strø, og der er torv skikket til disse øiemed, men den er lidet nyttet Der er god skog paa de fleste steder i herredets fjeldegne; de øverste dele af Himingen og Selslinuten er skogbare. Skogene i herredets nordøstre del har lettere drift end i den sydvestre del. Tømmer fra Hitterda1s skoge ansees for det bedste i Tele- marken. Væksterligheden er temmelig god. I herredet vokser furu, gran, birk, or, lidt ek og ask og ubetydelig alm. Brisk (ener) forekommer overalt. Derhos vokser der selje, vier, rogn, pil etc. Tveitaneken er en usædvanlig stor og gammel ek, som er et i herredet bekjendt træ. Der er furuskog, granskog og birkeskog, og asp danner ogsaa tildels salgstræer i Hitterdal.
