H1TTEm)AI. Hr-:RBE1). 401 Denne fjeldstrækning er stærkt skogbevokset, undtagen i den høieste del, hvor skogen er meget tynd og jordsmonet myrlændt. Den høieste top, 689 m. (tr. p.), ligger paa grændsen mod Hjartdal og Gransherred, og den nordvestlige skraaning til- hører disse to sidste herreder. Det er tildels brat ned mod dal- førerne. I den søndre skraaning er nogle smaa skar med bække. Landet paa hoveddalens søndre side er temmelig høit og skogbevokset, gjennemskaaret af flere skar, som Aarmot- elvens og Lonaelvens. I den nordvestre del er et fjeldplateau med enkelte toppe, og mange større og mindre gje1 ned mod Hitterdalen. I dette strøg ligger den østre del af Himingen (1051 m.) paa grændsen mod Hjartdal, en fjeldtop med vakker udsigt. Mod nord sees Iffeldstugas nutar og mod sydøst Hitterdals- vatn og N orsjø med alle omgivelser og havet udenfor. Reskjem- Rü)Bll- er en høi top paa grændsen mod Bø herred. Længere mod øst mellem Hitterdalsvatn og det skar, hvori Lonaelven fiyder, er fjeldene en samling af flere, tildels temmelig høie nuter, gjennemskaaret, samt meget skogrige. Skraaningerne mod Hitterdalsvatn er temmelig steile. - Til de høieste toppe her hører Haukefleld (tr. p.), 812 m.; den top, hvorpaa varden staar, kaldes ogsaa Taaregfjeld; Kloks- j)eld ligger paa grændsen mod Saude, Helgenotra er en steil, kegleformet nut østenfor Haukefjeld. Lonael-mens skar gaar ind fra Bø herred i nordvestlig retning; i skaret ligger ReskjemVatn, Langtjern m. fl.; det forløber østen- for Himingen. – Det er paa sine steder et temmelig trangt f:je1dskar, enkelte gaarde ligger omkring ReskjemVatn. Aarmotelvens skar kommer ligeledes ind fra Bø herred; det er en fjelddal, begrændset af steile skraaninger, med en enkelt gaard her og der. Dette skar skiller fjeldene nordenfor fra Dij)’eldene og forløber paa grændsen mod Hjartdal i flere myrlændte gjel. Geologi. I Hitterdal er grundfjeldets lag og telemarks- skifere raadende; i herredets nordøstre del er der noget gammel granit. Lange Heddøla og ’Hnne er der aur og sand i under- grunden, og dyrket mark forekommer saa godt som udelukkende i disse to elves dalfører og fornemmelig i hoveddalen. Jetteg1–yder er der i Tinnes fosser (TinnfoS). I Melaasskogen er der en hule, 16 fod lang og 1O fod bred, dens beliggenhed og omgivelser ligner Mikaelshulen ved Norsjø. Den bærer navnet DamØ(1mshulen og ligger 1 til 2 km. fra hei- gaarden Reskj em. Jernholdige kilder forekommer, saaledes Ingolfsru(l«læken». 26 – Bratsbe1–g amt. I“I.
