Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BREV1K BY. 35 Grændsen mellem Eidanger her-red og det daværende ladested Brev‘ik er bestemt ved lov af 20Zs 1842 og ved opgangsforretning af 24Zs 1843, stadfæstet ved kgl. resol. af Ve 1844. Grændserne for Brevik tager sin begyndelse efter at have fulgt sti-andkanten til et furutræ paa østre kant af hovedveien i bunden af Dahlsbugten paa dennes søndre kant, følgende østre kant af veien til det sted, hvor de1et mellem Heistad og Lunde kommer, og fra Sæteret ved en nedrammet pæl; gaar derefter over landeveien til nordøst1–e hjørne af gjerdet for jordeiendommen Myren; følger dettes nordre kant til sammes nordvestre hjørne og derfra i lige linje til nordre ende af et stengjerde, opført paa vestre kant af veien mellem Heistad og Lunde, gaar derfra i vestlig, lige retning til en bjergkløft; følger derefter foden af de paa nordre kant værende fjeldvægge til en stor sten ved en afsats i fjeldet; følger derefter foden af de nedenfor ommeldte store stene værende steile bjerge til et lidet skjær nedenfor den saakaldte Brudsbænk i fjeldet ved vandet, hvor nogle store stene blev nedlagte, og hvor linjen ender. Byen og dens gaden Brevik by har som følge af det kupe- rede terrain tildels steile gader, og synderlig brede er de som regel heller ikke, hvorhos bebygningen i det hele er uregelmæssig. Steile fjeldsider af kalkstene og lerskifere optræder paa flere steder inden byens grændser. Som byens centrale del kan vel F‘Ls-kebryggen ved kana1en mellem fastlandet og Sylterøen betragtes. “ Mellem Sylterø og fastlandet var før en vindebro, hvilken heistes op for fartøier, der ikke vilde seile uden om øen, men gaa igjennem den smale kanal. Nu er der fast bro. Fra denne bro og Fiskebryggen er der en kort veistub til Langbryggen, der gaar i vestlig retning, og hvorfra vei fører videre vestover Strømmen, hvor der er færgested over til Stat- helle. Her fører et spor fra jernbanen helt ned til havet, me- dens jernbanestationen, som er endestation for Eidanger-–Brevik- banen, ligger noget høiere, 12 meter over havet, og noget vesten- for eller sydvestlig for den tættest bebyggede del af byen. “ Kanalen mellem Sylterøen og fastlandet gaar i retning fra syd til nord og fører ind til den indre havns vestlige del, hvilken havn er aaben mod øst ud mod Eidangerfjorden. Den tætteste bebygning ligger paa østskraaningen, ned mod kanalen og Indre havn, fra høiderne, som heder Brev-iksaasen, Bjerkaa-sen og Bedehushaugen. 1 denne del af byen fører steile og tildels uregelmæssige gader op mod byens to smaa torve. Saaledes fører Cort Adelers gade fra Fiskebryggen op til det nordostligste og tørste torv. En del bebygning, uregelmæssig