382 BBATSBERG AMT. Braafj orden og fortsætter som en trang fjeldkløft nordover; her ligger Damtjern; skaret forløber i fjeldene omkring Trytetjern. Et lidet aabent dalføre gaar længer syd fra gaarden Moi hoveddal“en mod sydøst til Dalsvatn; her er lidt dyrkbar mark med nogle gaarde. Mellem herredets to hoveddalfører er flere høie toppe; det er skogrigt land med steile fald, især mod Hitter- dalsvatn. Paa den søndre side skraaner fjeldet i afsatser ned mod Bø- dalen og den i Norsjø liggende halvø (Nesbygden). Fjeldtoppe i denne del af herredet er: Kloksfleld paa grændsen mod Hitterdal, det trigonometriske punkt SkardaaJffeld, 705 m., Borstulnuterne, Skogsfeinnuten- og læn- gere mod øst Kæ“ingsaas, 571 m., der vestenfor Braafjorden hæver sig temmelig isoleret. Et skar fra gaarden Klever i hoveddalen gaar nordvestlig forbi Visjøen til fjeldene paa grændsen mod Hitterdal. Det er en trang fjeldk1øft. Et lidet skar mod nordvest forbi Sande kirke adskiller Kringsaasen fra det vestenfor liggende Skardaafjeld. Strækningen søndenfor Bøelvens dalføre er en lav og tæt skogbevokset fjeldstrækning, oftest med jævnt affald mod dalen; kun i den sydøstre del er skraaningen steilere. Det er en del af en fjeldstræl(ning, der fra sydøst mod nordvest strækker sig mellem Norsjø, Bøelven, Østreelven og Eidselven, og som delvis tilhører Hollen, Lunde og Bø herreder. Der er endel lave, langstrakte aaser. Geologi. I Sande herreds østlige del ved Naa-ejjeld kom- mer syeniten ind fra Gjerpen, men den største del af herredet dannes af grundfjeldets lag, medens det faste fjeld i JI(I–8k6m(’Z[I og herredets sydvestre del er gammel granit. Der .berettes, at der næsten hvert aar en eller flere gange fornemmes et stundom med røg og glimt forenet bulder, ligt tor- den, der synes at udgaa fra fjeldet ligeover de ved siden af landeveien beliggende Vegem eller Veium gaarde. Langs Hitterdalsvatn, langs Sauerelven ligesom i Nes ved Norsjø og langs Bøelven er der sand og ler, og her findes det meste dyrkbare land. Yngre skj ælbanker med postglaciale levninger findesi Gy‘1“ihaugen ved Tinne, 17.2 m. o. h., og de marine afleininger strækker sig langt udover, saaledes ved Brækkan i en høide af ca. 163 m. Vas drag. Den aller største del af herredet har gjennem Tinne, Bøelven, Hitterdalsvatn og Norsjø afløb til Skienselven,
