Bø I–IERRED. 369 Myrer i Bø herred er: Hauglandmyrerne i Øvrebø, Storemyr paa Aaseheien; disse er muJdmyrer, skikkede til dyrkn1ng. I Lifjeld findes nogle mindre myrstrækninger, den største og blødeste ligger mellem Varjufsnat og Hanekamnat. Torvmyrer med brændtorv forekommer, men har ikke syn- derlig betydning, da de benyttes lidet. Der er ogsaa multemyrer, og der sælges lidt multer. Skogen er furu og gran i blandet bestand og derhos birk, dog ikke meget af denne sidste. Andre skogdannende træer er der ikke, men der vokser ask, barlind, rogn, hæg, or, pil, silje og asp. Skog er der paa de fleste fjelde i herredet. Lifjeld er skog- bart undtagen paa de nederste skraaninger, hvor der er tynd naa1eskog. Væksterligheden betegnes tildels som særdeles god; paa sine steder i høiderne mindre god. C Der er hugget temmelig stærkt i skogene. Dog har flere af de større gaarde god skog. I ældre tid var skogdriften en af de vigtigste næringsveie. . Der blev da ikke drevet nogen betydelig handel med tøm- mer eller anden last; men derimod blev der i lange tider aarlig fremkjørt tusinder af læster kul til Hørte jernværk, der eiedes og i lange tider dreves af eierne af Hollens værk, samt til et op- lagshus paa Tangen i Nes, hvilke kul om vaaren og udover som- meren afhentedes til Hollen i de pramme, der bragte rujern til Hm-te. Denne bedrift var til skade for skogene. De bedste skoggaar(le i herredet er: . Opdal, Staurem, Borgen, 4 gaarde af navn Eiken (vestre), Tveitan og Askilt og Jømeeberg, 3 gaarde af navn Eiken (østre). Skogen i Bø leverer megen kjøbmandslast. Prisen paa ved i 1895 var: Birk 9.50, or 8, furu 8, gran 7 kr. Prisen paa tømmer var 32 kr., 4 lod i tylvten. Skogen, gran og furu, angives at gaa mærkbart tilbage. Den eies af indenbygdsfolk. De industrielle anlæg er: Cirkelsag, mølle og benstampe ved Herrej’os. Cirkelsag og møllebrug ved Sagaj’ossen. Cirkelsag, høvleri og møllebrug ved Nysagj’os. Møllebrug i Kværnøen sysselsatte i l895 2 arbeidere i 5O ar- beidsuger; det bruger vandkraft . 8 personer drev handel i“1895 efter bevilgning eller han- delsbrev. Langkaashaugen er det vigtigste handelssted. 24 – Bratsberg amt II. ’
