3ðU BRATSBERG AMT. Hollen, Sande og Bø l1erreder. Her er ingen fremtrædende toppe, og ikke betydeligere skar. Nogen bebygning er der kun i den sydøstre del, hvor der ligger enkelte gaarde Ved gaarden Bar- laug ligger en aas, Balaas, og ikke langt fra foden af denne aas ligger en grotte, Balaaskirkm, der angives at rumme ca. l0 mand. Flaavatn og Lundeelvens dalføre har i den vestre del paa grændsen mod Kviteseid bratte fjeldskraaninger, helt ned til F laavatn. Lundeelven gaar i den vestre del gjennnem et temmelig trangt, men veldyrket og noksaa godt bebygget dalføre, som bliver videre og faar mere dyrkbart jords1non med flere gaarde, der hvor Østreelvens dal, og hvor Dørholtelvens skar støder til. Søndenfor Flaavatn og Lundeelve11s dalføre er væsentlig en temmelig vild, men ikke høi fjeldstrækning, der i den østre del er gjennemskaaret fra sydøst mod nordvest af det dalføre, der kommer ind fra Hollen herred, og i hvis bund der ligger en række vande –- Børtevatn, Sandevatn, Langevatn og Tyrivatn, der gjennem Dørholtelven har a-fløb til Lundeelveu. Denne strækning eller dalføre kaldes Landsmarken. Vestenfor dette skar er der mange smaaknauser og toppe, med talrige smaaskar, som danner leiet for smaabække og smaavande. Her er kun faa huse og en eneste gaard – Aasland – som ligger isoleret i den sydøstre del, omgivet af skog. Toppe i dette strøg er LMl)é’]’gj)“(’l(Y, 642 m., (Xtr. p.) i den sydvestre del. Ikke saa l1øi, antagelig ca. 315 m. er Stad-S–nibb(“n, som kun kan bestiges fra gaarden Kjeldal. Det er idetheletaget hyppig, at fjeldtoppene, som ikke naar nogen betydelig høide. dog kan være besværlige at bestige. Dørholtvasdragets dal har paa den vestre side, ind- til den nærmer sig Lundeelven, en temmelig brat fjeldskraaning med spredt bebygning ved vasdraget, medens den østre side er temmelig aaben, med nogle gaarde; den største vidde er mellem Tyri- og Langevatn; ved Tyrivatns nordende ligger Skjællafjeldet, og dalføret blir smalere, men faar saa atter aabne, veldyrkede og godt beboede strøg, hvor det gaar over i Lundeelvens dalføre Østenfor Dørl1o1tvasdraget er lave fjelde, som er delt ved s1naaskar. Nordligst ligger Sfýællaj3eldet, som bestaar af flere smaa- knauser, der tilsammen danner et afrundet, skogbevokset høide- (lrag uden bebygning. Søndenfor dette, adskilt- ved et skar, hvori veien fra Tyrisvatn til Eidselvens dalføre gaar, følger en ny fjeld- strækning, hvoraf kun den vestre, nogenlunde jævne skraaning tilhører herredet.
