Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/33

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

28 BRATSBERG AMT. samtlige brændevinsrettigheder, nemlig 1 udsalg og 3 udskjænk- ninger, hvoraf 3 i egne lokaler og 1 overladt til hotel. Rettighed til udskjænkning og udsalg af brændevin: Aarsret- tigheder efter lov af 9de juni 1866 og lov af 9de mai 1871 indehavdes af 5 mænd, hvis ret var overdraget til sam1aget, som ved udgangen af 1895 havde l udsalgssted og 2 udskjænknings- steder (begge i samme gaard). Rettighe(l til udskjænkning a.f øl: Aarsrettigheder efter lov af af 18de juni 1884 indehavdes i l898 af 10 mænd. 1O almin- delige rettigheder overdroges til samlaget for handel med brænde- vin. Ved udgangen af 1895 havde det 6 skjænkesteder, hvoraf 2 i samme gaard. Indskrænkede 1–ettigheder indehavdes af 2 kvinder. „ Kragerø og omegns Cforbrugsjorening begyndte sin virksomhed i 1873, havde i 1895 143 medlemmer og en Omsætning i 1895 for kr. 28812. Paa .flsk er der god tilgang i Kra.gerø, og fiskebryggen er som regel vel forsynet med fersk fisk. Men det er nu forholds- vis sjelden, at de bekjendte gode kragerøøsters falbydes. De bedste steder for østers var i 1789, efter Th-ue, paa fjorden omkring Lange samt omkring Otterø, Gumø, Are og Havsund. Thue siger, at byen havde «1iden Tilførsel fra Landet og Øerne af fersk Kiød, Vildt og deslige; fersk Oxe- og Kalvekiød ti1føres meest fra Laurvigs Grevskab, og om Vinteren fra Tørre- dal Sogn, men Bukke- og Gedekiød fra Øerne, Sa-nnicheda1– og Bamble-Sogne. Slagtertiden vides lidet af, da næsten intet levende stort Qvæg indføres, men allene Bukke og Geder i September Maaned. Derfor maae de fleste forsyne sine Huse med saltet Kiød fra Danmark og Bergen. Fier-Kreature af Gies,;Ender, Høne og Kyllinger, føres meest fra Enge1land og Danmark, men Sviin i stor Mængde fra sidste Sted, thi dermed er hverken Lan- det eller Øerne forsynet Tiurer, Uhrhøns og faa Jerper indføres meest fra Ba-mble-Sogn, og om Vinteren, tilligemed Ryper og Rensdyr fra Tellemarken.» «Haandværkere,» skriver Thu()i 1789, «findes her ei andre, end Snedkere, Skrædere og Skoemagere og Grovsmede, men nok af disse, skiønt alle næsten Fuskere, da de fleSte neppe har været uden for Byen, og altsaa kun kan ansees for halv ud1ærte ligesom deres Læremestre. W Vil man derfor have andre Arbeider gjort, maae samme bestilles paa andre Steder, som er baade brydsomt og bekosteligt.»