sonUM HERREn. 321 værende annekskirke, idet den er blit afløst af en ny altertavle. Den bærer Kristian IV.s navnesiffer og aarstallet 1618. Paa Omdals gaard ligger 0mdals hjælpekirkegaard, anlagt ifølge kgl. resolution af 9Zs 1881 og indviet 14,Zv 1881. Kilebygdens kirke er en ottekantet kirke af træ, opført 1859, efter resolution af 21;‘6 1856. Kilebygdens kirke blev bygget paa den hele kommunes be- kostning i 1859 og indviedes den 16de september samme aar. Den ligger vakkert til paa 0ddens grund, under Rennesund, paa en Odde i Kilevatn. Kirken har et lidet orgel paa 4 stemmer. Hakasteins ki1–ha nævnes i Diplomatarium Norvegicum tilfæl- digvis 1354, hvor det siges, at den hørte under Gimsø kloster. Den laa paa Faret (Hakesteins-Faret) ved elven, noget vestenfor Gùnun KUú.fa kirIýa paa Klyve, sydlig i Solum sogn, var dediceret S. Margareta Den er nævnt i sitftsbogen som nedlagt, og god- set blev lagt til Skiens præstebord. Paa Gisholt i Mælum ligger Mikelbe)–gs kirke i en hule i fjeldet. Den er tidligere omtalt under huler (I. pag. 53). Denne hule brugtes i gammel tid som kirke, og dens navn var kirk:jai Mikjalsbergi, nu St. Michaels kirke. Sagnet vil vide, at de ældste kristne der i fylket skal have holdt sine hemmelige gudstjenester der. Beliggenheden kunde nok passe for en saadan avendelse af hulen, thi den ligger ei alene af den alfare vei, men desuden ca. 35 meter over Norsjø med besværlig opstigning fra sjøen. Dette sagn er imidlertid sikkert ikke fra oldtiden, men en nyere tids forsøg paa at forklare sig tilværelsen af en indviet hule paa et saa afsides sted. Hulen er, efter Lange, henimod 40 alen dyb indad med noget opgaaende ujævn bund, 5 a 6 alen høi ved indgangen, men den er betydeligt høiere indefter, indtil den inderst skraaner brat ned. Dens bredde, der yderst omtrent er 7 a 8 alen, til- tager mod midten til 10 å 12 alen, og runder sig derpaa sammen mod den indre bund. Hvad enten den er helt dannet af natu- ren eller ikke, saa afgiver den et rummeligt, tørt og lunt tilflugts- sted. At den var benyttet til kirke i middelalderen er sikkert. Biskop Øystein af Oslo anfører den i den jordeborg, han paa sine visitatsreiser i slutningen af det 14de aarhundrede optog over hele sit stifts præste- og kirkegods. Mikjalsberg opføres i jordebogen blandt kirkerne umiddel- bart efter Mælums (Me(Ìalheims) kirke og foran Solums kirke; den havde sin præst, der har eiet to af de i hulens nærhed liggende gaarde, Geitsholt (Gisholt) og Dale, medens «Berget», som kirke- hulen betegnende kaldes, til vedligeholdelse (til byggingar) ogsaa 21 – Bratsberg amt II.
