306 BBATsBERG AMT. W I begyndelsen af det 18de aarhundrede tilhørte Værket en af Borses arvinger, Leopoldus; derefter fra 1728 dennes søn kan- ce1lieraad Herm. Løvenskiold; han mageskiftede senere denne eiendom mod Fossum jernværk med brødrene Deichmann, og disse solgte ham igjen Bo1viks Værk 1741. Efter Herm. Løven- skiolds og hustrus død 1759 gik i det følgende aar Værket til deres søn kancellieraad Barth. Herm. Løvenskiold (død 178A8), som drev det til 1777, da han solgte det til kammerherre Severin Løvenskiold samt sin søn Jacob Løvenskiol(l; Severin Løvenskio1d blev eneeier af værket og overdrog det i 1815 til sine sønner lieutenant Fred. og hofjunker Niels Løvenskiold. Værket maa betragtes som nedlagt som jernværk omkring 1865. I sekstiaarene eiedes Værket af konsul Jørgen Flood (død 28;’‘e 1867) og dennes sønner, Fritz Trampe Flood og Nils Flood. Værket gik derpaa over i Norges banks hænder, af hvem det solgtes til den engelske godseier Fr. Croj“t, der atter solgte Vold med dets herligheder til et interessentskab. Barth. Herm. Løvensk“iold, eier af Værket ifra 1760 til 1777, skriver: «Værket haver nu i en Samling følgende anseelige og Skov- rige Ejendomme, Grødevig, Biorstad, Eltuet, Rendesund, Øen, Sandensætter, Hummelsgaard, Tuet, Biørbech, halv Dals Gaard, Solum, Frønnes, de trende Field-Gaarde med Ødegaarden, Hennesøe Skov, Vasbotten, Houchedal, Kongstvet, Gisholt, Nenset, Hel1es- tvet, Sillien og Bolvig, Ravnes Sav-Brug med under1iggende Herre, Hovten og Aaseland, Melum smukke Kirke med Jordegods alt i mange Miles Strækning; og under Værket ligger altsaa, for- uden ovenmelte, en Mars-0vn, tvende dobbelte Hamre, en Gryn- Mølle, 5 Sauger, 3 anseelige Meel-Møller, mange Tomter, Huse, Pladser, beqvemme Elve og Strømme baade i henseende til Tøm- mer og andre Drifter som til Fiskerie og Aale-Kar, og under disse opregnede Gaarde ligger 111 smaae og store Vande og Kiernn, mest alle Fiskerige.» Bolvik Værk producerte fra i slutningen af forrige aarhund- rede aarlig ca. 500 ton rujern og tilvirkede 38O–450 ton stang- jern og desuden ca. Ve million stykker spiger. I aarene 1841–45 producertes aarlig ca. 350 ton rujern, og deraf tilvirkedes 2O0 ton til stang;jern. De industrielle anlæg i Solum er: þZjære teglv(erk, anlagt i 1885, sysselsatte i 1895 35 arbei- dere i l8 arbeidsuger, og 1O arbeidere i 13 arbeidsuger. Vold og Nenset brug er anlagt i 1892 og sysselsatte i 1895 29 arbeidere i 26 arbeidsuger. Porsgrunds baadbyggeri havde i 1895 en arbeidsstyrke af 12
