3O0 BRATSBERG AMTɔ nordøstre side, har skogdækte aaser; den er beboet langs stranden og i det lille skar eller i dalen, der gaar mod nord fra Skienselvens udløb af Norsjø; her er dyrkedeZ bakker og endel gaarde og pladse. Omtrent 30 m. over Norsjø ligger «St Michaels kirke» paa gaarden østre G–12sholts grund. Norsjøs og Skienselvens dalføre er herredets frugtbareste og bedst bebyggede strøg lige fra den nordligste del, indtil kysten mod havet begynder søndenfor Porsgrnnd. Dalsiden har et bredt belte af dyrkede sletter og skraanende bakker, hvor hist og her en enkelt aas eller en isoleret høide staar frem. I den østligste del ved Skienselven har dette helte sin største bredde; her er jævnest terræn, og her ligger det største antal gaarde. J ordbunden er meget frug-tbar. Strækningen vestenfor Skiensvasdragets dalføre har aaser og fjeld, i almindelighed høider paa l9O–250 m. Disse fjelde er vistnok en sammenhængende skog- og fjeldmark, men den er i mange retninger gjennemskaaret af skar og smaa- dale; paa enkelte steder omkring vasdragene er der mindre op- dyrkede strøg, med gaarde, der især i den vest1igste del fordet- meste ligger spredte i skogene. Landet er overalt skogbevokset. I den nordre del ligger det fiskerige Kilevatn, omgivet af vakre gaarde; fra Kilevatns bækken gaar flere skar og dale, saa1edes: Det aabne dalføre, der gaar mod nord fra gaar- dene Bjørbæk og Stavdøl, og som staar i forbindelse med hoveddalen gjennem et bakke- og sletteland, der er beboet og dyrket fra dets udmunding i hoveddalen. Fra gaarden Frønes paa Vandets vestside gaar en fjelddal ind i vestlig og derpaa nordvestlig retning og taber sig om Sandvatn. Dette skar, hvor-igjennem Ejeldelvens vas- drag løber til Kilevatn, har i sin nederste og jævneste del nogle gaarde Det skar, der i nordvestlig retning gaar fra Frier op til Kilevatn, og hvorigjennem dette har sit afløb, er inden Solum herred temmelig trang-t og har kun paa den nordre side en enkelt gaard og nogle pladse. Det skar, der i herredets søndre del fra Rørholt- langens nordende gaar i nordvestlig retning til Bjor- vatn, hvorfra det deler sig i sideskar. Dette skar er vistnok temmelig trangt, men har dog i den nedre del lidet fald og noget dyrket mark paa begge sider af vasdraget, samt nogle gaarde- Fjeldtoppene er ikke særdeles høie, skjønt de ikke sjelden er vanskelige at bestige. Vardefleldet, 275 m. høit, hæver sig i herredets nordre del ved Norsjøs vestre bred fra de omgivende dyrkede strøg som en isoleret, paa sine steder temmelig brat top, der kan være temmelig vanskelig at bestige for den, som ikke er kjendt
