Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/300

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

G.1EBPEN HBRHE1). 293 Aasterød er bakket vei af mindre god beskaffenhed. Strækningen Buer –Fløtterød er af ældre bygningsmaade, medens strækningen Fløtterød-Aasterød er nybygget i 1894, men med tarveligt ud- styr. Over Lerkupelven er bro. Længde 6’ km. Fra hovedveien ved Ballestad gaar mod vest en i 1893 bygget god g-rusvei ned til Bøle jernbanestation. Længde ].3 k-m. Fra hovedveien ved Balle-stad udgaar mod øst til Skyer en ældre, daarlig grusvei. Der er bro over Lerkupelven. Længde 3 km. Fra Bø-atsbc“rg fører mod øst en i 1896 bygget god grnsvei til Søberg. Der er bro over Lerkupelven. Længde 1.4 km. Den fra Porsgrund kommende hovedvei fortsætter fra Brats-– berg fremdeles i nordlig retning, men-som bygdevei til veiskillet ved Rising; den er middels god, om end af ældre bygningsmaade. Længden, heri indbefattet en liden sidearm fra Frogner til by- grændsen, er 3.6’ km. Fra veiskillet ved Frogner fører mod øst en i 1875 bygget god grusvei til Sneltvet og Sørbø. Der er bro over Lerkupelven. Længde 3.3 km. Fra veiskillet ved Skiens bygrændse fører en i 1861 bygget, meget bakket og daarlig g1–usvei forbi G;jerpen kirke og Sem over SlemdalsIæien til Slemdals grændse ved Heivatn, hvorfra den fort- sætter som den under no. 2 inden Slemdal beskrevne vei. Længde 8 km. Fra denne sidste vei udgaar en sidearm ved Aamodt om Kausanrød til Høgli; den er bygget i 1897 som tidsmæssig udstyret grusvei. Længde 1.6 km. Desuden udgaar fra veien Skien-Heivatn en sidearm fra Sem til Glenna, bygget 1894 som god grusvei. Længde 2.6 km. Fra denne sidste vei gaar ved Lund en sidearm til Held- dalen, der er bygget i 1893 som god gi-usvei. Længde 2 km. Fra Skiens bygrændse udgaar en ældre bygget, middels god grusvei forbi Limi til veikrydset ved Jøun-en-all. Længde 6.6 km. Ligeledes fra bygrændsen søndenfor Mæla fører en vei forbi Fossum og .]ømæevall til Vasenden ved Fjeldvatns søndre ende; det-er en ældre bygget, tildels bakket og daarlig grusvei, hvoraf dog strækningen mellem Venstøp og Hoppe.–Stad i 1897 blev omlagt langs Venstøpaasen, og den modsvarende strækning af den gamle vei, der førte forbi Fossum hovedgaard, blev nedlagt som rodelagt vei. Over Hoppestadelven findes større broer ved Hoppestad, Aas- hammer og Mo.. Længde 2().5 km. Fra Fjeldbroen ved FÏjeldvatns nordre ende fører en i