Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/286

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

G.11–:m)EN 111–:RRE1). 279 kaldte Kapite1berg grundmurene til et gammelt kapel, som maaske har ligget i ruin siden gaarden brændte i 1156. Kapellet var glemt, men der var et jorde, som kaldtes Kapel- jordet, uden at man i 1783 vidste, hvorfor det hed saa. Paa den vestlige mur lige nord for indgangsdøren er funden en liden runeindskrift. Gaarden Bratsberg har hørt under klostret, indtil godset efter grosserer D. Cappelens død i 1828 blev delt mellem ar- vingerne. Bratsberg er nu udstykket i mange par-eeller og hører del- vis under Skien. Men, 2O mark 62 øre. Husdyrhold: 4 heste, 22 storfæ, 9 faar-, 2 svin, 43 høns. Udsæd: 2 hl. hvede, 2.40 hl. rug, 3.35 hl. byg, 17 hl. havre, 1.2 hl. havre til grønfoder, 0.06 hl. erter, 1.4 hl. vikker, 25.55 hl. poteter, 32 kg. græsfrø, 2 ar til kjøkken- havevækster. Men (Buer) med Vallerdalen, 23 mark 21 øre. 2 huSmands- pladse. Husdyrhold: 4 heste, 14 storfæ, 2 svin, 1O høns. Ud- sæd: 1.5 hl. hvede, 1.75 hl. rug, l.92 hl. byg, 22 hl. havre, O.45 hl. havre til grønfoder, 0.02 hl. erter, 0.22 h1.vikker, 16.80 hl. poteter, 3O kg. græsfrø, 4.5 ar til kjøkkenhavevækster. Borgestad, 43 mark 98 øre, har 2 husmandspladse, 8 sær- skilt bortforpagtede stykker, 54 andre brugsdele (hustomter). Af Borgestad gaard ligger ca. 1500 ar inden Porsgrund by’s gi-ændser, og af disse svares en samlet grundleie af 130O kr. Der er nu ialt 166 hustomter under BorgeStad, hvoraf 86 inden Porsg1‘unds grændser. De to stoppesteder paa jernbanen, Ose- bakken og Borgestad, ligger paa Borgestad gaards grund. Hus- dyrhold: 9 heste, 58 storfæ, 4 faar, 22 svin, 96 høns, 2 ænder, 6 bikuber. Udsæd: 2.7 hl. hvede, 5.78 hl. rug, 4.60 hl. byg, 30.67 hl. havre, 0.4 hl. havre til grønfoder, 2.33 hl. vikker, 120.56 hl. poteter, 64.5 kg. græsfrø, 1O0 ar til andre rodfrugter end poteter, 31.38 ar til kjøkkenhavevækster. Der er 98 maal skog til gaarden. Løvenskiold beretter: «Under Borrestad Gaard skal have været udi de gamle Tider et Capell, hvor til man i vore Tider haft Nøglen, en Mark kaldes endnu der efter Capell-Jordet, og paa en Øe under Gaarden fandt jeg, som Ejere af Gaarden, 1777 et gammelt Sverd i en Bakke, jeg der lod udjævne.» Videre beretter han: «Oven for Gaarden i Nord ligger en Plan omringet af Kampe- stene i en Runding, som formodentlig været en Samlings-Plads for denne Gaards Ejere og Naboerne i Tilfælde af et fælles Over- læg i de ældgamle Tider.»