272 BRATsBEBG AMT. Værkets produktion var i 1781 575 ton st-øbegods og 346 ton stangjern. – I 182O producertes 326 ton rujern, 92 ton støbegods og 236 ton stangjern aarlig gjen11emsnitlig. I 1829 til 1833 producertes 487 ton rujern, 155 ton støbe- gods og 384 ton stan ern. Ved gaarden Litle Gjerpen nær Skien udvindes en kalksten tilhørende den oversiluriske formation, hvilken kalksten er an- vendelig til tækning af tage. Der udvindes først byggesten (af pentameruskalksten), og af saadan kalksten til byggesten er der brudt ikke saa lidet efter Skiens brand; den anvendes ogsaa til trapper o. s. v. Den til tækning af tage anvendelige kalksten lader sig bryde i plader paa ca. 15 mm. tykkelse. Mægtigheden af den til tagsten anvendelige kalksten er ca. 12 meter; den maatte kunne søges paa mange steder i Skiensdalen. Kalkstenen er mørk af farve, noget tyk og brydes derhos ikke i synderlig store plader, men den tager sig ikke ilde ud paa tagene. Stenene herfra tilhugges i forskjellige dimensioner. En herlighed ved dette brud er det, at det er let at blive kvit affaldet, –da bruddet ligger nær en større by, og der er brug for affaldet til veifyld o. s. v. Dette brud paa Litle Gjerpen eller Lagmandsgaarden syssel- satte i 1895 12–14 mand i 48 arbeidsuger med en produktion af 459 4OO stkr. skifersten. Sten til tagtækning har tidligere været brudt ved gaarden .4arhus i Gjerpen. Paa Hoppestaxl er et skiferbrud, begyndti 1899. De industrielle anlæg i Gjerpen er: Skiens cellulosefabrik paa Vadrætte, anlagt i 1883, syssel- satte i 1895 125 arbeidere i 5O arbeidsuger. Den ligger ved Skienselven mellem Falkumelvens udløb og Skotfos og grundedes i 188O. Dette er Norges ældste cellulosefabrik; i 1883 gik den over til et aktieselskab. Bruget brændte i 1885, i 1886 blev det gjenreist og udvidet. Ved Vadrætte er fire brugsbygninger af murværk og kontor- bygning og ingeniørbolig af træ og bestyrerbolig paa eiendommen «Myren», lige overfor Faret. Produktionen t vil kunne bringes op til henved 6000 tons aarlig. Der er 4 «syretaarne» til fremstilling af lud. Ca. 800 tons svovl forbruges, dels fra Sicilien, dels fra Eng- land, ca. 1000 tons naturlig kalksten fra Faxe, ca. 8000 tons
