GJERPEN HERRED. 267 De jerngruber, som for tiden, 1899, holdes i frist i Gjerpen er: Bredgangen, R9dgangen, Vinoren, Gjeita, Gjeitebugraben, R‘129er- g“ruben, Glaseren grube, Ambrokken, Magneten store, Brindberg, Sekr- steu, Prebeugrube, Langgangen. De fleste gruber ligger i Fossum skog og i Bø skog. Kulpegruben og Skottegruben pa-a gaarden Hyni. Paa gaarden Steden i Gjerpen, paa en grændselinje mellem granit og silurisk skifer er en flere meter bred gangZone med kis, blende og blyglands, sommetider i fint fordelt, andre steder noget renere partier. Ertsen indeholder 0.32 0Zo sølv. Zinke11 er forherskende. Det er et par kobberskjærp i Gjerpen: Klep sh:jærp ligger paa gaarden Klep og Flesket(mgen skjæ)p paa gaarden Flesketangen. Fossum jernværk, som nu er nedlagt, ligger 5 km. n.n.v. for Skien. Det var maaske landets ældste egentlige jernværk, naar den ældgamle tilvirkning af jern af myrmalm sættes ud af be- tragtning. Vistnok har Kristian III.s indkaldelse af tyske bergmænd til Telemarken givet anledning til anlægget af et jernværk i denne egn. I den beretning, som bergmester Hans Glaser i 1538 gav om sin undersøgelse i Telemarken, omtaler ha-n, at der er overflødighed af jernmalm, og at tre han1mere er muthede hos ham. I sin beskrivelse af amtet i 1784 ytrer Løvenskiold, at der rundt om i Bøskogene nær værket fandtes mærker efter de gamle smaa smeltehytter ved bækkene, hvorefter værket tilforn blev kaldet hytterne. Det heder (Brunnich’s Historiske Efterretninger) i bergmester Hans Glasers indberetning: «Efterdi Gud har vist os Overflødighed af Jernmalme, som sees udbredte paa mange Steder i vidt udstrakte Feldte, hvorpaa tre Hammersteder allerede ere hos mig muthede og bekræftede, saa have de, som ere givne disse Hammersteder i Forlæning, foresat sig, til Foraaret at byge Jernhammere.» I en betænkning fra 1543 heder det, at den jernmalm, som Hans Glaser har blottet Ve mil fra Skien, er særdeles god og vindes i mængde. . Gangen var Ve lagter bred og i dagen blottet i 15O lagters længde, og kunde forsyne 3 hammere. Fra de tyske bergfolk, som kom hid, har vistnok den bekjendte sachsiske bergmand Georg A9Y7ZCOltl (død 1555) faaet sin underretning, naar han nævner dette jernværk; ligesaa nævnes det i Norges Beskrivelse af Peder (’lausson (død 1614). Det synes at være en af Fossum Værks hjemmegruber i
