GJERPEN HERHE1). 261 dalen, der, hvor den begynder at udvide sig. Bebygningen er kun et enkelt sæter. Toppe i den heromhandlede del af Gjerpen er Narejjeld (787 m.), Bjørndalsjjeld og Nybujjeld (615 m.) i grændsen mod Saude, Nonsknatten (792 m.) paa grændsen mod Sandsvær, SvanstuMeld (710 m.), og sydfor dette ligger Høgvaaldene (707 m.), sydligst ligger Heste[jeld (615 m.). Søndenfor Mofjeldene gaar fjeldet over i svagt skraanende aaser, og fra Vest“re Hoppej9“eld, 52O m., og det 514 m. høie Gjeitebuvarde, begge i grændsen mod Hollen, sænker landet sig mod Gjerpendalen, gjennemskaaret af talrige bækkedrag. Dette aaslandskab strækker sig med aftagende bøider lige ned til Skienselven, mod øst begrændset af Bø- og Falkumelven, ved hvil- ken sidste elv det gaar over i bakkelandformationer. Disse aaser er i høiden flade, ’ ofte myrlændte; kun en top, (’lvskollen, 4OO m., hæver sig lidt høiere op over de omgivende aaser. Gjerpen herreds lavere del og Skiens Omegn i det hele har fra gammel tid det ord paa sig at være vakkert land, og det er det jo ogsaa, som næsten overalt i Norge; det er vel imidlertid saa, at disse egne omkring Skien er vakre efter det ældre begreb om naturskjønhed, og Løvenskiold siger ogsaa, hvor han anpriser Gjerpen, at det er yndigere endog end mange danske egne, som i ældre tid var skjønhedsidealet. Han skildrer Gjerpens natur saaledes: «Sognets smukke Beliggenhed i Tre Mils Længde er over alt anprist; og naar man med Agtpaagivenhed igiennemfarer denne yndige Skue-Plads fra Aasebroe til Bestul i Luxefield paa den ’IHd af Aaret, da Naturen spiller i alle sine rørende Optrin, naar Træerne prange med sit buskede Løv og Dahlernes Roser frem- skyde til Ambra, naar Soel-Trosten forener sig at slaae Slag i“ Slag under den i Luften Zittrende syngende Lærke, og naar Giø- gene udstøde sit Lyd, som giver mange søde Gienlyd i Fieldene og i de grønne Lunde, maae man føle de mest rørende og mest indtagende Sinds-Bevægelser fulde af Beundring over den store Skaberes Almagt og Høyhed og det blomstrende herlige Natur- Rige; denne vellystige Tids-Punkt opliver vel endog de ensomste Ørkener, men dobbelte Syner af alt det, der kan opmuntre Sand- sen-ne, fremviser dette Sogn i sin ganske 0mkreds, Afvexlingerne af lutter Yndigheder ere her u-forlignelige og Fortrinlige for endog mange af de Danske Egne.» Udsigter er der fra Skottet og flere steder paa Borgeaasen lidt nord for Østre Porsgrund, fra Lysthushaugen ved Vestre Porsgrund og fra Øienkast ved Gunneklevfjorden syd for Østre Porsgrunds kirke. En vakker udsigt er der fra den østenfor Skien beliggende fjeldhøide Vealøs. Toppen ser 508 m. høi; man kan derfra se
