E11)ANGER HEaHE1). 235 i nord, og videre ved det smale og krogede sund mellem Oksø og Smedholmen i nord og Sandø, Løvø og Finsholmerne i syd. ()rmejjorden gaar fra Hestholmen ind ca. 4 km. og er meget uren. Vestenfor den kommer: Laugangsþorden, 6 km. lang og temmelig ren. Begge disse forener sig udenfor i sundet Kalven mellem Haaøen i øst og Siktesøen, Arøen m. fl. øer i vest, og Kalven fører over til Helgerofjorden og Langesundsfjordens ydre del. Kalven er uren. Mellem Siktesøen og “Arøen kan man passere fra Ka1ven til Dybingen; her er desuden flere, men smale og vanskelige sund mellem øerne. Gjennem det trange Vr(mgsund mellem Haaøen og fastlandet staar Kalven og Langangsfjorden i forbindelse med
- lIm;jej]orden, der er temmelig ren. Der kan ankres ved Mørje
paa l1 a l5 m. vand og lerbund. Frier og tildels ogsaa de øvrige fjorde fryser til ialmindelig kolde vintre. Klimatet er i det hele godt i Eidanger; øerne og de ydre dele har mere sjøluft end de indre dele, gjerne noget mildere om vinteren, saa det ofte hænder, at det regner paa øerne, me- dens det sner længer inde i herreret. Der ude pleier det være tidligere bart og tidligere grønt om vaaren, men til gjengjæld er som1nervarmen ikke fuldt saa stærk. J ordsmonet er dels sandblandet, dels lerblandet muldjord. Den d yrked e mark findes i det hele fornemmeligi herredets vestlige del, og noget paa de løse masser i Bjørkedalen; i liden udstrækning er der dyrket mark i Kjendalen, hvor der dog er noget uopdyrket, men for opdyrkning skikket land. Lidt dyrket jord er der ogsaa ved Aaklungen. Langs kysten af fjordene og paa øerne er der ogsaa noget dyrket mark, meget paa siluren mellem Frier og Eidangerfjorde11. Jordbunden er muld, blandet med noget- sand og ler. Paa de siluriske kalkstene trives klø- veren godt. Eidanger har den største pro(–ent dyrket land af her- rederne i Bratsberg amt. Der dyrkes havre, byg, hve(le, rug, almindeligst som vintersæd, lidt erter og vikker. Poteter dyrkes temmelig meget. Der er ikke synderlig nyland ryddet i de senere aar. Dyrkningen af korn er aftaget lidt, medens dyrkningen af p0teter og turnips har tiltaget lidt. Dyrkning af engfrø er ubetydelig. Antallet af meie- og slaamaskiner er tiltaget, saa at der er ialt 63 saadanne maskiner. Der er en radsaamaskine i heri-edet. Brugen af bedre maskiner er bleven almindeligere.
