232 BRATSBERG Amt som uden nogen f0I’Stl’al1(l gaa-r ret ned i fjorden. Halv- øens østre side, som er mest beboet, er mindre steil, men ogsaa her er landet kuperet og bergfuldt og langs fjorden bug’æt. Bjm-kedalen gaar fra bunden af Eidangerfjorden ind i nordlig retning omtrent parallel med græn(lse11 mod Gje1–Pen herred; den er i den nedre del temmelig aaben og taalelig tæt bebygget; om- kring Eidanger kirke udvider den sig til den saakaldte Prestmo; mod nord fortsætter den i et ska-r, som fører ned til vestenden af sjøen Aaklungen i herredets nordlige del. Landet mellem Bjørkedalen, Eidangerfjorden og herredsgrændsen mod Brunlanes og Hedrum herre- der hæver sig høiere end landet vestenfor Eidangerfjorden; dets høieste top er det trigonometriske punkt Ejerd-ingen, 333 m. høit. Den ydre del er udtunget i halvøer; fra bunden af Langangsfjor- den gaar et dalføre, Kjen(lalen, mod nord; det er en trang dal med flere vande og med nogle faa gaarde og pladse. I herredets nordligste del gaar et fra Gjerpen kommende skar, i hvis bund Aaklungen ligger, og som paa grændsen mel- lem Brunlanes og Hedrum herreder munder ud ved Farrisvatn. Ogsaa her er en enkelt gaard; men her er idetheletaget kun lidet dyrkbar mark. Herredets sydlige del er tre halvøer, samt en hel del øer, holmer og skjær. Ret betydelig er den vestligste halvø, hvorpaa Brev-ik ligger, og som sædvanlig kaldes Vestbyyden., den midtre halvø kaldes Bergsbygd med Bjønnes, den østligste bygd Anm. Øerne udenfor herredets kyst er for det meste klippefulde og har forholdsvis lidet dyrkbar mark. Eidanger har i det hele ret vakre laudskaber. Fra Fjerdin- yen i B–jørkedalen er rundskue over hele egnen. Fra enkelte fjelde i den ydre del, f eks. fra Pladse)–aasen – er ogsaa vakker udsigt, ud mod havet med dets skjærgaard, længere inde over Lange- sundsfjorden med dens sidefjorde og sund ind mellem øer og holmer; rundt om er skogbevoksede aaser, længere nede grønne lier og dyrket jord med huse mellem træerne. – Øienkast syd for Porsgrund er en besøgt udsigt. Det faste fjeld i herredet bestaar for en væsentlig del af syenit, dernæst har silur adskillig udbredelse, endelig er der sandsten og porfyr, og af løse masser aur, sand og ler. Hele Vestbygden søndenfor en linje fra Ørstvet til Frednes bestaar af lag af kalksten, lerskifer og kalksandsten tilhørende den undersiluriske formation. De tre undersiluriske etager afslut- tes med kalksandstenen og fa-lder temmelig regelmæssig mod øst. Hærøen bestaar af formationens mellemste lag; Øienkast af dens øverste.
