SKAATØ HERRBn. 185 anden mægtig pegmatitgang. Paa Langøen er 6 mægtige pegmatit- gange dels i gneis, dels i gabbro. I en af disse, Svanejiekken kaldet, findes kun feltspath og glimmer; det samme var tilfældet med Kv(ernbækgangen i den østre Skomagerbugt. I Malmtan-gen er feltspath og kvarts. Disse gange optræder i gabbro med strøg fra nord mod syd og med en mægtighed af l2–2O m. De industrielle anlæg er: Fossing træsl‘iberi er anlagt i 1890 og sysselsatte i 1895 lå arbeidere i 4O arbeidsuger. HPlle brug pr. Kragerø (høvleri), anlagt i l877, sysse1satte i 1895 5 arbeidere i 3l arbeidsuger. I–Ielle brug pr. Kragerø, sagbrug fra gammel tid, sysse1satte i 1895 28 arbeidere i 26 arbeidsuger. Kirkeholmens dampsag, anlagt 1864, sysselsatte i 1895 5l arbeidere i ca. 2O arbeidsuger. Henrik sagbrug. forædling og udskibning af træ1ast, anlagt l871, sysselsatte i l895 38 arbeidere i ca. 4O arbeidsuger. 2lYGIIdO(Y(Z6’II–S’ da-mpsag, anlagt 1871, sysselsatte i 1895 22 ar- beidere i ca. 40 arbeidsuger. . Der er en trævarefabrik i Kalstadkilen, og en feltspathmølle paa Skaatø (under opførelse). Isbrug findes paa: Tonstøl, Rydningen, Skjørsvik, Bjelke1Pik, 2 paa Stabbesfad (alle paa Levang). Videre paa KaL9tadkilen, Lange- tangm, Helle, Svart(jern, Skar-bu, Mullemyr, Bund(m, Fos.s“ing, 2lIørkevik, L(mgø, Gumø og Berø. Isbrug ved Svartfjern, Skarbu. Helle, Langetangen, Stabbesta(l, og Sl1j(1&rsPik havde i l896 tilsammen 14 ishuse og beskjæftigede 330 mand i vinteren 189ÖZ9e, hvilke skar 27 O0O registerton. Handel G personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller handelsbrev. Helte og Taatø er de vigtigste handelssteder i herredet. Der er ingen rettighed til øl i 1895. Skaatø“er et kyst- og ødistrikt, og sjøfarten har længe været en af hovednæringsveiene. Den største del af befolkningen er eller har været sjomænd, Og en del skippere er gjerne tillige ga-ardeiere. Skibsbyggeriet, der for et halvt Snes aar siden rigtig florerede, er omtrent ganske ophørt. Postaabneri i herredet er HellP. Bebygning. Heri-edets bebygning ligger fornemmelig ved Ry8terne og et tættest paa halvøen søndenfor Kilfejorden. Af
