S1(AATø I–IERHED. 175 Indsjøer: Km.9 Del af Grummestadvatn . . . O.2 Skjærsjø . . . . O.2 Del af Leivatn . . . . O.4 Del af Eidsvatn .... . O.2 Del af Hulvatn ........ 0.8 8 smaavand eller dele af saa- danne ........ O.3 Samlet areal af ferskvand 2.3 I her-redets ferskvande er der ørret, men ikke nogensteds talrig, for det meste er det liden, daarlig fisk. Noget større fiskevand er der ikke. Sjøørreten søger om høsten op i de fleste bækker. Ørret, røi er der i .Hulvatn U ved Brødløs. Gjedde og aal forekommer-, men ikke i mængde. Endel smaalaks gaar op Kammer-foselven, men standser nu ved Kammer-fos dam. Kyst og fj orde. Skaatø herred er et kystherred, det har 0u kyststrækning af 22 km., og er i høi grad udstykket ved mange sund mellem de talrige øer i herredets nordøstlige del Og flere fjorde, af hvilke Fossing-fjorden i grændsen mod Bamle, Helleflordeu, Kilej)“orden og Haslu“mj§“or(len er de betydeligste. Den nordlige del af hei-redets kyst er ved talrige større og mindre øer beskyttet mod havet, hvorved der dannes indenskjærs- I9der, som i almindelighed er taalelig rene. – Østenfor Kragerø er kysten aaben og ubeskyttet; den lang- sti-akte, lave ø Straaholmen og Jomfruland fortsætter dog paa den søndre side af Jomfrulandsrenden i en banke, der følger kysten i en afstand af ca. 2 km.; dybden er, enkelte gru11dere 8teder undtagne, mellem 17 og 21 m. Denne del af kysten der almindelig kaldes G:jæren, er lav og uden havne, naar undtages E8])Cdoken og Ellingsvik, der kan søges af indtil 2.2 m. dybt- 8Eäende fartøier; indløbene er grunde og urene. I renden mellem b3Uken og land kan stoppes i stille paa 22.5 til 33.9 m. vand Og god ankerbund. Langs den ydre side af Jomfruland er der grundt et par kðb0IIængder af land. Ca. 4 kabellængder af land kan i stille st0Pp68 paa 19 a 22.5 m. vand og sandbund. Ved nordenden af Straaholmen kan ankres paa 15 m. vand Og 8andbund; mindre fartøier kan ankre mellem Teineskjær og land paa 9 m. vand og sandbund. Begge disse stoppepladse er
