sKAATø HEHHED. 173 skaret og tildels inde mellem aasene. Mod kysten er i det hele steilt fald, navnlig mod øst. Halvøen søndenfor Kilefjorden er mod vest be- grændset af det af vande opfyldte skar, der danner herredets grændse mod Sannikedal; den sydligste snip af halvøen tilhører Sendeled herred. Ha1vøen stiger i det hele steilt op saavel fra kysten som fra eidet og danner et lavt plateau, der hæver sig noget mod vest og nord; enkelte lave heistrækninger, adskilte ved i regelen trange skar, som Skibsmandsheia og Støkollene, ligger i den nord- lige del. i Halvøen kaldes i almindelighed Gjæren, et navn, der dog maaske rettest tilhører kysten med de mange udenfor liggende skjær. Navnlig i dens sydøstlige del er der adskillig dyrkbar mai-k saavel ved kysten som inde paa plateauet. ’ Øer. De vigtigste øer er: Langø, Gumø, Arø, Oterø, Berø, Skaatø og Taatø, samt Jom- frulan(l og Straaholmen. Naar undtages de to sidste øer, er de øvrige stærkt udstyk- kede ved bugter, og der er kun lidet dyrkbar mark; mest er der paa Skaatø. . Jomjl-Irland og Straaholmen har en fra de andre øer forskjellig karakter; de har saare lidet fast fjeld i dagen og er lave. Jom- f1‘uland er temmelig tæt bebygget, da den er frugtbar. Øen er 7 km. lang, men intetsteds over O.7 km. bred. Thue skriver i l7’89: «I forrige Tider har nogle af Amtmændene i Bradsberg Amt boet her, og den saakaldte store Giestestue, som er meget gam- mel, viser endnu Levninger baade af de forrige Tiders Yppighed, Og Hollændernes frie Fart paa Stedet, da Dørene, Dørkarmene, 83I11t Vindueskarmene, ere alt af Eegetræ, ind1agt i smale Render med Ibenholttræ; ligesaa staaer der og et gammeldags Sengested af Eeg med Ibenholts Indlægning. Her haves den skiønneste SP8d8eregang, og den behageligste Udsigt til Havet ved alle forbi- seilende Skibe. Denne behagelige Øe kunde blive et Spisekammer eller et andet Amager for Kragerøe og Langesund, naar Beboerne ville paatage sig at dyrke Haveurter, tillægge de mue1ige Kreature, samt .ZEnder og Gies, og dyrke de endnu ødeliggende Jordstykker. H3VI1en er den største, beqvemmeste og tryggeste langs Kysten, m(ËI1 de Seilende maae tage sig vare for to deri liggende Blinde- SheI’ɔ Amtmands Boverne kaldet. Inden for Øen passere meest de Skibe, der agte sig til Langesundsfiorden, hvorfor dens Gjen- n§?mf3rt gemeenlig kaldes Langesundsrenden. Opsidderne ere de 8IkY98Ûe og vederhæftigste Lodser, paa hvilke intet er at udsætte,
