I66 BRA’l’SBERG AMT. Denne er anseet for at være den vakreste egn i sognet, ligesom disse gaarde har god skog og god jordbund. Ty-Ha-sgr(enden omfatter gaardene Tyvatiæ, Holtene, Hegland, Tueiterei(l, Haukholt, Dobbe(lalen og Rindeøen, hvilke gaarde ligger omkring Tyvatn og Tveitereidvatn. Herredet har ikke sætre. Sannikedal herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 37 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikul- skyld havde en gjennemsnitssky1d af 23.08 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 275 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter fo1ketællings- opgaverne var samlet i 202 selvstændige beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 4.12 mark. 18 brug (af skyld 21.39 mark) er skog eller vand eller lignende ubeboede særskilt skyldsatte brug. Gjennemsnitsværdien af Skyldmarken var l893–-1897 234l kroner. Sannikeda1 præstegaard, L12s“lau, har en samlet skyld af mark 9.60. Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af l9. juni 1882. Jordveiens indma-rk og udmark er opgivet til henholdsvis 12.22 ha. og l5.96 ha., skogens fladeindho1d til 109.62 ha. Den er bevokset med gran, furu og lidt løvskog. Gaarden paaregnes at kunne føde en besætning paa 2 heste og 6 kjør. Den ennemsnitlige avling er i l891 opgivet til 29.19 hl. havre, l2.51 hl. byg, 1.39 hl. hvede, 59.77 hl. poteter, 8.34 hl. turnips og ca. 7000 kg. hø. Til gaarden hører ikke nogen husmandsplads. Ved folketællingen 1. januar 1891 holdtes: 2 heste, 8 stor-fæ, 2 svin og 8 høns. Udsæden i 1890 var: 1.22 hl. byg, 6 hl. havre, 13 hl. poteter. Herredets større brug er Kurdøla med 5 husmandspladse af skyld 24 mark (i9 øre. Ved folketællingen i 1891 angives hus- dyrholdet paa det hele brug: 3 heste, l6 storfæ, 2 faar, 2 svin, 13 høns og 2 gjæs; udsæden i 1890 var: O.4 hl. hvede, 0.2 hl. byg, 1.5 hl. blandkorn, 3.3 hl. havre og 38 hl. poteter, 1 hl. havre til grønfoder og 4 ar til turnips. Lundereid (29.26) og Dal (16.16) med 5 husmandspladse til- sammen af skyld 45 mark 42 øre. Paa Dal boede i sin tid storthingsmand for Bratsberg Nils Halvorsen Dal. Senere har begge gaarde tilhørt Peder Ellingsen Vaaje fra Drangedal, Storthings- mand for Bratsberg i sekstiaarene indtil ]876. Paa hovedbruget angives udsæden i l890 at have været: 3.5 h1.byg, 3 hl. havre, og 7 hl. poteter. Husdyrho1det l. januar 1891 alene 2 storfæ. Paa de bruget underliggende 5 husmandspladse angives udsæden
