14O BRATsBERG AMT. trangt og ubebygget mod sydøst, indtil det mellem .Ravnejjeld og Trold.[jeld bøier mod nordøst, udvider sig og udmunder sluttelig ved den sydvestre vik af nedre Tokevatn (Heldølsfjorden). Den nedre del af dalen er ta-alelig godt bebygget. Der, hvor den svinger mod nordøst, gaar sydover en sidedal, der ligeledes er taalelig godt bebygget i sin nedre del, og som fortsætter i et fjeldskar, der fører over mod G:jerstad kirke. Mellem Storelvens dalføre og hoveddalføret ligger en stor fjeldstrækning, der er gjennemskaaret af mange smaadale og skar, der gaar vestlig ind i fjeldmassen fra hoveddalføret. Af top- pene er de betydeligste SkodMeld, SiUufleld, Bjørne.fleld, Raune- )ffeld og Lakseheia; disse hæver sig neppe høiere end 400 m. o. h. Fjeldene paa sydsiden af Storelvens dalføre er et stærkt gjennemskaaret heilandskab, der fortsætter ind i Sannikedal og Gjerstad herreder; af toppene har ZHupvikj3eld en høide af 356 m. o. h. Geologi. Gammel granit danner det faste fjeld i Drange- dal; der er endel gabbro med gneis i den nordvestlige de1, saa- ledes i Slefte;fleld og Bøglejjeld, ligesom grundfjeldets lag kommer ind fra Bamle i den sydlige del. Sand og aur er der i smaadalene og forsænkningerne mellem fjeldene, saaledes fornemmelig i hoved- dalførets øvre del, ovenfor Bjaarvatn og ogsaa i dets nedre del samt i flere af sidedalene. E l v e. Den største del af herredet hører til Kamme1:fosselvens neds1agsdistrikt. En del af herredet har afløb til Sk“ien.s“vasdragef, en del til Her-reelven, hvilke tre vasdrag tidligere er omtalte (I. pag. 158–162). Noget land har afløb til Gjerstadelven og Nú7elven, saaledes som disse nedslagsdistrikter viser: Nedslagsdistrikter: m.Z Gjerstadselvens . . 29.8 Tørdølas . . . . l76.9 Gauteelvens ........ 106.4 Bjaarvatns ......... 62.0 Kammer-foselvens (med Tokevatns) 590.0 Sum Kammerfoselvens. . . 935.3 Rørfjordens . . . 3.2 Dørholtelvens ........ 45.9 Sum Skiensvasdragets vestlige del . 49.1
