I)RANGEI)A1. HERREI). 137 triske punkt Bøjjeld i grændsen mellem Drangoda1, Solum og Hollen, 530 m. over havet. Tæt vestenfor Bøfjeld er et høit- liggende, ubeboet fjeldskar, der ved en lav, skogbevokset aas- strækning skilles fra Sætreelvens dalføre. Sætreelvens dalføre er lige til 3 km. bredt, med smaavande, myrer og græsland i bunden; det er skilt fra hoved- dalføret ved en lav aas. Der er kun bebygget en enkelt gaard samt nogle pladse. Vestenfor Sætreelvens dalføre ligger Omlandsheien og Tre- stikkelj)eld, med største høide straks nordenfor grændsen mod Lunde i det trigonometriske punkt Lubergfl(–ld, 64O m. høit; mod syd ligger lave aasstrækninger og mod vest “Sinjesdalen, der er temmelig tæt bebygget og vel opdyrket; den gaar fra Naasvatns nordende, først i nordvestlig og siden i nordlig retning, forgrener sig i flere fjeldskar, der taber sig mel- lem de trigonometriske punkter LubergflPld og Roglefleld. Mellem Sinjesdalen, hoveddalføret og Homlielvens dalføre er en ca. lO km. bred fje1dstrækning, som i den nordlige del i Roglejjeld naar 875 m., og i Slettefjeld 9O0 m. over havet; mod syd gaar den over i lavere, skogklædte aaser, skilte ved smaa bækkeskar og smaavande. Mod øst er her temmelig steilt fald; mod syd svagere skraaning mod Bjaarvatn, uden at der dog er synderlig meget dyrkbart land paa Vandets nordøstre side; mod vest er mere langstrakte skraaninger, nærmest hovedvasdraget og Homlielven gaar det over i bakker. Mod nord ligger Lunde herred. De høieste toppe er skogbare. Ho m l i e l v e n s d al f ø re ligger i hoveddalførets forlængelse; det vestligere liggende Dalee1vens dalføre er længere og har mere dyrkbar mark og kan derfor regnes som hoveddalføre. Homli- elvens dalføre er temmelig aabent og velbebygget i den nedre del; det forgrener sig længere op i flere fjelddale, der taber sig henimod grændsen mod Kviteseid. Vestenfor Homlielvens dalføre er et lavt heilandskab med adskillig dyrkbar mark og med talrige heigaarde og sætre, mod nordvest hæver sig det trigonometriske punkt Kollingerne, 948 m. høit, ved hvilket fjeld hoveddalføret har sin begyndelse. Herredets hoveddalføre, Tørdøla dalføre eller Kragerøvasdragets dalføre har sin eiendommelige 8kjønhed og tiltrækning. Lave, skogklædte aaser; milevide, mørke gran- og furuskoge, sjøer og fjeldvand indimellem; gaard- kIynger, ofte en fjerding mellem hver, med store, hvide hoved- bygninger og rødmalede udhuse. Dalen begynder som et trangt fjeldskar mellem Kollingernes nordøstlige og sydøstlige top, gaar først i sydlig og senere i syd-
