I l22 BllA’I’SHl-IRG AM’l’. I 1894 indrettedes der et tørretaarn efter Hiorths system. Der tilvirkes af gran og asp*) ca. 4000 tons masse (Zvaad). Fra sliberiet ledes kraft til det mekaniske værksted, der Oprettedes i l886. Værkstedet udfører især reparationer, men tilvirker ved siden deraf saavel landbrugsmaskiner som appa- rater for mindre møller og sagbrug i oplandet. Møllen, der er blevet adskillig forbedret, idet der f. eks. i l887 anbragtes en turbin (6O hkr.) istedetfor tre vandhjul, formaler &som leiemaling) aarlig 10–15000 tdr. korn. Der er ved bruget 60 mand. Kiffilsen og H(ll2–9PIl-S fl’(B–S’Z”lZZI(’I’’lZ er anla-gt 1872. Det sysselsatte i 1895 4.5 arbeidere hele aaret. Der benyttes vand. Det første sliberi i Norge var Bjørsheim ved Bjølsen, nr. 2 ingeniør Tobiesens anlæg ved ]‘ysaker. I)et næste brug var Kittilsen & Hansens sliberi, der blev anlagt i 187O og er den ældste a-f Skiens træmassefabriker (nr.
- 3 i Norge). “
Brugseier H. C. Hansen, der havde læst om den nye træ- masse-industri i Tyskland, udkastede planen og fik sin fader, H. A. Hansen, svogeren N. Kittilsen og oldermand Hans Abra- hamsen med paa dens iværksættelse. Mølleeier H. A. Han- sen skal især være blit slaaet af den kjendsgjerning, at et ton masse dengang stod i samme pris som et ton rugmel, hvortil raastoffet var ulige dyrere. Man kjøbte for 25O() spd. de to Spegesage1“ (þi. l826 L. R. Ba-rnholdts), der af Johan Vauvert i 5O–aarene blev omdannet til et mere tidsmæssigt sagbrug og i l859 af hans bo solgt t-il Fre(lr. H. Blom, søn af J. Blom, og opførte det sliberi, der brændte i 1893. Monteringen skaffede H. C. Hansen, som forestod anlæggct, fra Chr. B. Mohns mekan. maskinværksted i Kristiania. Fra først af var der kun én sten med horiZontal aksel. Papmaskiner havde man ikke, men mas- sen fyldtes lige i sække, som pressedes. Det varede imidlertid ikke længe, før der anbragtes nok en sten gned vertikal aksell. Efter fem aars forløb øgedes stenenes antal til fire, et par aar senere til seks. Medens der i den første tid kun blev slebet 25 tons vaad masse ugentlig, beløber pro(luktionen sig nu til ca. 2000 tons vaad og ca. ]2OO tons tør masse aarlig (ialt ca. 4000 t0ns, vaad beregning). Efter branden i 1893 blev de to gamle vandrender, hvis samlede tversnit mellem «kôterne» 8 og 14 udgjør henved 02
- ? .XS1)(’tOI1lIH(“I’(’Í kjHbes mest fra kys1st1–øget slI11(l(’fj01’(l-Kl’ålg’(“I’0.
