x KRAGERØ BY. 7 vilgedes kr. 33 320.00 i 1868. Der blev nedsat en komite til at have ledelsen af de arbeider, der skulde udføres. I 1876 besluttedes et andet stort veiarbeide, nemlig veien til «LøkkenÞ». Man havde i Løkken lagt baade middelskolen og bedehuset, og flere andre huse var allerede bygget; men man havde ingen anden kjørevei end over Thomseheien. Den mest benyttede gangvei til Løkken var den saakaldte Fedderbakke. Re- præsentantskabet bevilgede kr. 12 OOO til dette veianlæg, og ar- beidet paabegyndtes vaaren l877. I 1881 udførtes vei til Jørandsberg. For beboerne paa Jø- raudsberg var det, især om vinteren, besværligt at faa ved og vand bragt op ad daarlige trætrapper og saagodtsom ufremkom- 1nelige stier. Efter branden i l886 er anlagt vei langs sjøkanten fra det saakaldte Petershul helt til Stilnestangen. I 1866 bevilgede byen kr. 40 OOO som bidrag-til veianlæg- gene i landdistrikterne. Specielt byggedes den nye hovedvei fra byen op til postveien, og i 1878–79 anlagdes vei fra Løkken og TalIakshavn til Søndre Kalstad, hvilket veistykke af kommunen forlængedes til Nordre Kalstad og byens kirkegaard. Udgifterne til veivæsenet udgjorde i 1867 kr. 2327.37, medens det i 1892 krævede kr. 13014.00. Ved veianlægget til Toke og senere med fortsættelse helt op til Telemarken, samt ved den nye vei gjennem Bam1e har Kragerø vundet betydelige fordele. Det hænder nu, især paa vintertiden, at teIemarkinger kommer til byen med sine Iæs. Byens .fortid. Det er uvist, naar Kragerø først er bebygget; det ældste dokument, som er dateret Kragerø, er en pengeobliga- t-ion af dato 27de april 1623. I l648 den l4de juni har Søren Nilssen Mai-(“h, som i 1666 blev den første byfoged i Kragerø, faaet bevilgning a-f lensherre Ove Gedde til at bygge et hus paa den plads, som Knut i Boens hus før stod paa; en del af grunden tilhørte da kongen, og en del hørte til gaarden Søn(lre Kalstad. I en proees, begyndt i 1708, paaberaaber den ene af par- ter-ne sig, at Anders skomagerS hus var det ældste i Kragerø og havde staaet paa den omtvistede grund over 100 aar. Sandsynligvis har der i Kragerø fra meget gamle tider været bygget smaa huse, hvori fiskere og arbeidsfolk har boet nær sjøen. Der var dengang godt fiske af humn1er og østers. Kragerø fik i aaret 1651 tilladelse at bygge en egen kirke, som den 1ste november 1652 blev indviet under navn af Christi kirke-. Bønderne og øernes beboere har givet gaver til denne kirkes bygning, hvorfor man og i forrige aarhundrede saa de fleste af Sannikedals bønders navne ma-lede paa stoledørene.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/12
Utseende