KRAGERØ BY. ’5 F. IV. Thue ytrer i sin beskrivelse over Kragerø af 1789: «Kragerøes Situation er ikke med de smukkeste. Thi foruden at den er anlagt ved Foden af et Bierg, og ingen Tilkomst om Sommeren ad Landeveien, saa findes og midt i Byen paa for- skiellige Steder Bierge, der vel ere bebyggede, men forhindre, at ei flere end tre ordentlige Gader ere her anlagte. Uagtet disse Bierge, har dog næsten hvert Huus sin tilliggende Have, skiønt smaa, der, foruden Kiøkkenurter og almindelige Frugttræer, tillige frembringer Valnød- og Aprioostræer, samt Vindruer, med flere; især vokser Valnødtræet her meget villigt, og af Størrelse som store vilde Castanietræer, findes plantetx uden for endeel Huse, og bære en Mængde Frugt; det største er efter tagne Maal 38,Z4 Alen tykt i 0mkreds; herforuden findes de i Haverne, men ei af den Størrelse.» Som byens centrum kan vistnok dampSkibsbrygge11 betragtes. Bryggen er anlagt paa et skjær, Bosebo(lskj(eret, med bro derfra til fastlandet. I 1868 blev det bestemt at indkjøbe det saakaldte Bosebodskjær og her bygge en brygge med bro. Skjæret ligger nemlig midt imellem Kragerø by og Kragerøen. Anlægget blev imidlertid udsat af frygt for, at broen over sundet vilde komme til at standse havnetrafikken. I l872 var imidlertid broen og bryggen færdig. Før dampskibsbryggen var færdig og taget i brug, var der stor færdsel og trafik nede paa det saakaldte Lilletor-v. Den nye store brygge gjorde imidlertid forandring heri. Trafikken og færd- selen har aar for aar trukket mere vestover. Fra dampskibsbryggen paa 13osebodskjæ1–et gaar der da en bro over til fastlandet’og en bro over til Kragerøen. I selve Kragerø by gaar Store S(Wl’(l)l(lgG(Z8 vesterover og østre Strandgad() østover. Andre betydelige gader i Kragerø er Store Raadstugaden med forlængelse, Kirk(ɔga1lc-n samt Lille Raa(lsfugade; hvor disse tre gader støder sammen, ligger byens torv med mur- bygning for kjødkontrollen, og med posthuset. Disse gader ligger i byens midtre ældre og overmaade uregelmæssig bebyggede strøg Det kan bemærkes, at disse navne paa gaderne i regelen ikke benyttes af Kragerø by’s indvaanere, der som oftest betegner ste- de1’Ile i byen ved navne paa de folk, som bor i husene. Vestlig for torvet staar afsides paa en tomt i «Løkken» en broncestatue over professor ‘S’(“hu-eiga(1rd. Den 26de februar 187 O udstedtes en indbydelse til et mo- nument over professor Schweigaard, der er født i Kragerø. Mo- numentet, der er en broncestatue paa granitsokkel, er udført af billed.hugger Middelthzm. Bysten er støbt i bronce ved Drammens mekaniske værksted. I l883 blev det besluttet at placere monumentet paa en tomt
