H1sToR1E. 85 Straks efter gik man løs paa feltvagten ved Østby. Denne havde trukket de ’udSatte poster til sig, og fik, efterat den var drevet ud af sine stil1inger, forsterkninger, men blev dog med tab af flere fanger kastet tilbage paa hovedstyrken ved Hølands kirke. Nordmændene, der var forsynet med ski og truer, kunde foruro1ige fienden paa alle kanter. Ved tretiden var imidlertid kapteinerne Heyerdahl og WeitZ– mann kommet frem til Rakkestadgaardene, nord for Høland kirke. De var efter ordre rykket frem fra Fetsund og skulde afskjære de svensker, der stod ved Høland, fra hovedkvarteret ved Haneborg. 0berst1øitnant Lagerbring, der førte befalingen over afdelingen ved Høland, havde om morgenen begivet sig til hovedkvarteret ved Haneborg og kaptein Coyette førte i hans sted befaling over svenskerne ved Høland. Denne blev opmerksom paa faren, og da Samtidig den norske hovedstyrke var i opmarsch syd fra, maatte han, for ikke at blive omringet, se til at redde sig saa hurtig som mulig. Det lykkedes ham ogsaa ved et raskt angreb at slaa sig igjennem Heyerdahls og WeitZmanns kompagnier og forene sig med hovedstyrken ved Haneborg, for-fulgt af Krebs, der kommanderede fortroppen af Holsts brigade. Det indtrædende mørke stansede forfølgelsen. Den norske hær tog kvarter mellem Hølands kirke og Rakkestad. Prinsen Selv havde sit hovedkvarter paa preste- gaarden. Den samme dag var major Weiby efter ordre rykket frem fra Fetsund og op igjennem Urskog. Her stødte fortroppen, der bestod af en del skarpskyttere og 40 mand af Skedsmoske dragen- regiment, ved Killingmo paa en svensk troppeStyrke, som under anførsel af major Enskjøld var paa veien fra Haneborg til Blaker for at forene sig med Mørners Styrke. I den kamp, som nu opstod, seirede nordmændene, og major Enskjøld maatte med et tab af 1–5 døde og saarede trække sig tilbage til Toverud. Her stansede nordmændene forfølgelsen, da der fra Haneborg kom et kompagni til EnSkjø1ds undsætning, saa at han fik leilighed til at forene sig med hovedstyrken ved Haneborg. . Imidlertid tog VYneiby stilling ved Toverud med front baade mod Haneborg og Blaker. Efter planen skulde nemlig nord- mændene ved Glommen kaste Mørner ud af Blaker skanse den samme dag, og det var Weibys mening at afskjære ham tilbage- toget, naar han kom nordover med sin Styrke. Nordmændene behøvede imidlertid ikke at fordrive Mørner fra Blaker; thi da denne ingen forsterkning fik – Enskjøld var jo drevet tilbage – frygtede han at blive afskaaret og forlod derfor frivillig skansen. Paa sin vei gjennem Urskog traf han ingen svensk patrulje, og da dette gjorde ham mistænkelig, gik han ind paa Urskog prestegaard, hvor han traf presten Holst, der var alene hjemme paa gaarden med et gammelt døvhørt legdSlem. Han spurgte presten, om der gaves nogen gjenvei til Haneborg. Denne vidste, at der fandtes en vintervei, hvorved svenskerne vilde kunne undgaa Wei-
