Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HIsToR1E. 83 stilling-, men fandt denne saa sterk, at han ikke vovede at angribe. Han drog derfor til Skeås,mo, hvor han slog leir paa gaardene Stalsberg, Nordby, Rolsru, Røikaas og Kjenn. Herfra rekognos- cerede han nordmændenes stilling paa Gje1leraasen, der forsvaredes af 3000 mand soldater og bønder, der dels var fra Vinger, dels fra Basmo og Høland. Han fandt ogsaa denne stilling for sterk til at vove et angreb og trak sig derfor ove Spydeherg ned til Hølen, hvor han stødte sammen med genera1 Mørner, der var kommet over Fredriksstad. Den 20de marts drog Karl fra Hølen forbi Aas kirke mod Akershus; men da han fik vide, at nordmændene længere fremme havde spærret veien ved forhugninger, gik han ned paa den islagte Bun-d“efjord for ad denne kant at naa Kristiania. Idet han kom længere ud paa fjorden, blev han imidlertid beskudt af kanonerne paa Akershus. Han trak sig derfor noget tilbage og lod sine trop- per marschere frem i ly af Blegøen og Hovedøen. Herfra lod han tropperne i ganske smaa afdelinger og tildels mand for mand med flere skridts mellemrum gaa overutil“Ladegaardsøen (Bygdø). Fra dette sted lykkedes det ham den næste morgen at rykke ind i Kristiania. Umiddelbart efter sit indtog i byen sendte kong Karl 6OO mand under obersterne Løwenstjerna og Bjelke til RaYnslZorg i Asker. Her fik de vide, at et norsk korps stod ved GJællebæk. Svenskeme forsøgte et angreb; men angrebet mislykkedes, og de maatte trække sig tilbage til Ravnsborg. Under de streiftog, som svenskerne i den følgende tid gjorde for at inddrive fødemidler og furage, led de hyppig alvorlig skade af bønderne, som lagde sigi baghold, gjorde væbnet modstand og endog fik leilighed til at sende sine kugler efter Karl den 12te selv. Kongen havde ventet forsterkninger, men disse udeblev, idet genera1 Aschenberg, som havde faaet befaling til at bringe dem, lod sig skræmme til at drage hjem til Sverige. Nordmændene traf under alt dette forføininger til at afskjære kongen tilbagetoget. Saaledes havde de foruden paa GjelleraaSen ogsaa ved Nitsund for- hugninger, der var besat med opbudte bønder. Besætningen ved Nitsund blev senerehen forsterket med 700 mand soldater. Karl den 12tes stilling blev under disse Omstændigheder mere og mere uholdbar, og da isen gik op, og norske skjærgaardsbaade og andre større skibe lagde sig ind paa Bjørviken og begyndte at skyde paa svenskeme, maatte Karl den 12te bryde op. Kun ved en ilsom marsch lykkedes det de afdelinger, der laa i Asker og Bærum, at komme over Lysaker bro og faa af brudt den, idet en fregat havde lagt sig udenfor og beskjød den med sine kanoner. Natten mellem 29de og 3Ote april drog kongen over Ekeberg i retning af 0nstad sund forfulgt af oberst LütZow. Ved 0nstad var han nær bleven afskaaret; men da det norske artilleri endnu ikke var naaet frem, lykkedes det ham- at komme over Glommen og fortsætte sit tilbagetog til Sverige.