78 “ AKERSHUS AmT. Knut og Arnbjørn drog ned til Tunsberg, hertugen til Oslo. Her blev han angreben af kong Haakon og slagen. Han flygtede over Raumarike og Eidsvold til Throndhjem. Paa Raumarike tog hertugen ind paa Hov (det nuværende Haug ved Hovin kirke) hos sin ven lagmanden Aamunde Remba. Samme aar, 1240, faldt hertug Skule i Trondhjem. Under Magnus Haakonssøn Lagabøters regjering blev hans yngste søn Haakon 1273 udnævnt til hertug og blev blandt andet forlehnet med Raumarike og Oslo syssel. Han var født i 1270 og altsaa kun et lidet barn. P I 1276 fik kong Magnus den n-y’e Eidsivathingl-oqv-v-edtaget-paa s]jidsivathing. . H I denne konges regjeringstid blev der ogsaa nedsat en kom- mission af 6 norske og 6 svenske mænd for at faa grænsen mellem begge lande fastslaaet. Blandt mændene fra norsk side nævnes blandt andre en Erling lagmand paa Raumarike og en Sigurd Pertil; lagmand i 0slo. Graþ1sen gik for“–Akershus amts vedkommende den gang omtrent som nu. “*’*“–- – Efterat Erik Magnussøn (Prestehader) var bleven konge efter sin fader, udgav hertug Haakon de saakaldte retterbøder. Der blev blandt andet i disse bestemt, at en arbeidsmand paa Raumarike i aarlig løn skulde have 3 øre sølv og for 3 øres værdi i Vadmel og lærred. Grunden til bestemmelsen var den, at bønderne klagede over, at det var vanskeligt at faa arbeidere for rime1ig beta1ing, „fordi de fleste vilde drive handel“. Ved ju1etider Clø3O8, under kong Haakon Magnussøns regjering, bpl§.irede den Svenske hertug Erik, ledsaget af flere misfornøiede norske høvdinger, –4kershîG;ÎÏÏÎBønderne i Lier og andre nærlig- gende trakter drog da 3000 mand sterke mod svenskerne.’* De mødtes ved Akerselven, efterat nordmændene var kommet over b;;oen ved Frysja g(I].fidl’fi..EǪSS). Udfaldet af slaget meddeles for- skjellig fra norsk og svensk side. Fra norsk side heder det, at
–-.å
under fredsforhandlingerne, og det endog i en saadan grad, at de ifor- virringen havde revet høvdingerne med sig. Den omstændighed, at alle skjoldene stod igjen, tyder ikke paa panik, men aa-, at birkebeinerne har handlet med fuldt overlæg. Det synes heller ikke, at Munchs sterke udtryk er berettigede. Efterat en stor del af Arnbjørns og Knuts hær var tilintetgjort, og under den yderst ugunstige stilling de indtog i dyb,. næsten ufremkommelig sne, var deres position sandsynligvis uholdbar. Har –- hvad der er rimeligt – ogsaa levnetsmidlerne begyn t at slippe op, har der vist intet andet været for birkebeinerne at gjøre end enten at forsøge at slippe bort i stilhed eller slutte fred paa derst ugunstige betingelsen og at de valgte den første fremgangsmaade fbrtjener neppe nogen streng dadel. At en hærfører vælger at trække sig tilbage fremfor enten at levere et slag under forhold, der vil lede til et sikkert nederlag, eller gaa ind paa ydmygende fredsbetingelser, ansees i almindelighed ikke or utilbørligt. I nærværende tilfælde faar man nærmest det indtryk, at Knut og Arnbjørn har indledet fredsunderhandlingerne, for at faa tid til at S ippe bort fra sin uholdbare stilling uden at blive forulempet eller faa hæren oprevet af varbelgerne under tilbagetoget.
- Den svenske hær bestod dog mest af leiede tyske ryttere.
