HISTORIE. 73 Aasa Blakk, ved hvis medvirkning han fik Gudolf til at laane øre til fredsunderhandlingerne. I det følgende aar fandt der en deling af riget sted mellem kongen og Skule jarl; hvorved den sidste fik det nordenfjeldske som lehn, medens Viken, hvor jarlen tidligere havde havt sit til- hold, nu sammen med den øvrige del af landet kom under kongens umiddelbare styre. Da Skule jarl havde forladt Viken, var det ogsaa forbi med freden med ribbungerne. Sigurd Ribbung tog sin tilflugt til Verme- land, og der kom en stor mængde folk til ham. Blandt andet indfandt der sig fra Raumarike flere høvdinger, nemlig Harald af Lauftyn, Alf og Gjardar Styrssønner og Aamunde paa Folavold med mandsterke afdelinger. Med den hær, han saaledes havde samlet, gjorde han indfald i Raumarike. Sysselmanden Olaf Mook var netop i bryllup paa gaarden““j Løren i Sørum, da huset blev om- ringet af ribbungerne. De tilbød Olaf grid, men ingen af de andre. Olaf vilde dog ingen grid modtage, uden at den ogsaa udstraktes til hans mænd. Dette gik ribbungerne ind paa; men da Olaf kom ud. greb de ham og holdt ham, og nu maatte han se paa, at hans mænd blev dræbte en for en, efter hvert som de kom ud. Deres antal var 60, hvoraf 20 kongelige hirdmænd. Olaf maatte aflægge ed paa, at han aldrig vilde være ribbungerne imod. Da den var ham aftvungen, ansaa han sig dog ikke bunden ved den; men samlede, saasnart han var undsluppen, folk og dræbte dem af rib- bungerne, som han kunde faa fat paa. Ribbungerne havde imidlertid frænder og venner i hvert hus i Raumarike, og de fik derfor snart nys om, hvor han var at finde, overrumplede ham paany og dræbte ham og de fleste af hans nye trop. Ribbungerne havde havt meget tilhold og støtte i Vermeland, og kong Haakon besluttede i den anledning at tugte vermelæn- dingeme. Den 20de januar 1225 drog han med sin hær fra Oslo og naaede om aftenen til Gjoleid eller den nuværende Skedsmo prestegaard, hvor kongen overnattede hos Gunnar paa Berg. Den næste dag naaede hæren til Udjenes ved Glommen, hvor han over- nattede hos Kolbein paa Fyri. Derfra drog den over Nes til Straum i Odalen, hvor kongen tilbragte natten, medens mandskabet, lige- som før, var fordelt i bygden. Herfra drog kongen over Vinger og Eidsskogen til Vermeland. Kongens hær talte 2400 mand, hvoraf 850 ryttere. Fodfolket befordredes i slæder. I Vermeland blev bygderne brændt, hvor indbyggerne havde rømt eller lagde kongen hindringer i veien for hans fremtrængen; der, hvor de kom og bad om fred, blev gaardene derimod skaanede. Et par uheld rammede hæren paa toget. Kongen havde saa- ledes taget en hel del vin med; men paa grund af kulden frøs mesteparten af denne. Man drak derfor hvad der var flydende af den og kastede saa ankerne ud paa gaarden. Disse fik tros- knegterne fat i og smeltede enten isstykkerne og drak vinen eller -tyggede dem og spiste dem, som de var. Følgen var, at de blev
