H1sToBIE. 67 tes mange af Erlings folk. Bjørn Bukk og en anden lendermand, Ivar Gille, kom først over skigarden og hjalp Erling, som alt var en ældre mand og noget tung paa foden, over skigarden. Imidler- tid stillede en af hans mænd, islændingen Are Thorgeirssøn, sig ene mod fienderne for at holde dem tilbage. Derved frelste han Erling; men selv blev han truffet af et spyd, der spiddede ham til gjærdet. Are havde kort i forveien staaet i begreb med at reise hjem til Island, men han havde opgivet denne plan, da man be- breidede ham, at han vilde reise nu, da der var ufred i vente, og hans herre kunde trænge saa mange tapre mænd som muligt. Be- skyttede af belgmørket naaede Erling og resten af hans mænd ned til baadene og kom over paa den anden side. Han var dog saaret og ligeledes mange af hans mænd, blandt andre Orm kongs- broder. – Et par aar efter blev Olaf slagen og maatte flygte til Dan- mark og hans flok opløstes. E Straks efterat Magnus Erlingssøn var falden 1184, og Sverre var bleven konge i Norge, dannedes kuvlungernes parti. Høvdingen for dette parti var en munk-fra-Hovedøens kloster, Jon Kuvlung, der udgav sig for en Sø1í“ä? Harald Gilles søn,–kong Inge Haralds-‘ søn. Han havde støtte blandt geistligheden, og der blev ingen ophævelSer gjort over, at han ombyttede munkehætten med sværdet. Nogle aar senere forlehnede kong Sverre sin broder Erik, alt- saa angivelig en søn af Sigurd Mund og sønnesøn af Harald Gille, med Oplandene og Viken. Da Eriks smaa indtægter ikke forslog til at underholde den temmelig talrige krigerskare, han holdt, fulgte han et opraab, som pave Aleksander havde udstedt om at gjøre et korstog mod de hedenske ester. Han udrustede 5 skibe og herjede med disse om sommeren distriktet Wieck i det nordvestlige Estland og tog et stort bytte. Da han paa tilbageveien kom til Gotland. geraadede han i strid med en del sachsiske handelsmænd og fra- tog disse to rigt ladede Skibe. Derfra drog han til Svithjod og besøgte kong Knut, som tog vel imod ham, beholdt ham og hans folk hos sig i længere tid og forærede Erik-et langSkib. Tiltrods herfor plyndrede Erik under hjemreisen ikke alene kySterne af Danmark, med hvilket rige Norge stod paa-krigsfod, men ogsaa kysterne af Sverige. Da han drog ud havde han 5 Skibe. Da han kom hjem, var hans flaade forøget til 11 Skibe. Aar 120O var kong Sverre udsat for en Stor fare. Han var nemlig meget forhadt af bønderne i Viken, Raumarike og omlig- gende trakter, og forbitrelsen mod ham voksede, da han havde udskrevet en ny og- trykkende leding baade af folk og føde- varer. Der stiftedes i al stilhed en sammensværgelse mod ham af bønderne i Thelemarken, Grenland, Vestfold, Raumarike og landet sydover lige til Svinesund samt af Tønsberg bys borgere. I spid-“ sen for sammensværgelSen stod indflydelsesrige mænd, og rust- ningerne dreves saa hemmelig, at Sverre intet fik vide om, hvad der var igjære, før bønderne var nær ved Oslo, hvor kong Sverre
