VEKSTLIV. 55 bjørnekambregnen og de andre, er vistnok minder fra hin tid. Men landet steg videre, og et nyt omslag fulgte. Myrene tørrede atter ud, og det tredie skoglag dannedes. En ny skare af ind- landsplanter, –de subboreale, indvandrede fra Mellem- og Sydsverige. De lavt liggende siluriske øer og halvøer steg op af søen, og boreale arter for de høiere liggende urer spredte sine frø ned paa det nyvundne land og delte pladsen med de nya.nkomne subboreale. Ogsaa dengang var ek og hassel, som myrene viser, mere almin- delige end nu, og ligesom uremes flora er et minde fra den boreale tid, saaledes er den rige silurflora i lavlandet en erindring om den subboreale. Alle disse sjeldne p1a.nter, som vi finder i urerne og paa kalk- og skalbergene, har engang været almindeligere, og deres indvandring har som indvandringen i det hele og store taget vistnok foregaaet skridtvis. Plantefrø spredes i regelen kun paa kortere hold, og det er ikke tilfældige og lange frøvandringer, men det er uddøen, som har bidraget til, at der er saamange sjeldne arter. Over det subboreale stubbelag ligger det yngste torvlag fra den sidste fugtige tid, hvorunder den sidste del af kystfloraen kom. Men selv denne tid er forhistorisk. Thi flintsager fra stenalderen er fundet i mange af vore myre i det yngste torv1ag, tildels endog lige i overfladen. Og dermed er vi naaet frem til vor egen tid, som atter er en af de tørrere. Myrene er for en stor del udtørrede, og fure og lav og lyng vokser paa mange af dem. Lange strand- klipperne, hvis flora i regelen er ganske afvekslende, foregaar i vore dage vistnok en ny indvandring fra nabolandene. Med kulturen indvandrede vel allerede i den forhistoriske tid flere arter, men denne indvandring er visselig af større betydning nu i dampens tidsalder, end den nogensinde forhen har været. - DyreliV. Akershus amt er uden sammenligning det district i landet, hvor ‘dZrel1vet optræder igsin-ha “ –Qg-.I’1:g-d0Il1 paa formen Dette skylder det ikke alene den sydlige beliggenhéd“; men ogsaa det mangeartede geologiske underlag, hvoraf faunaen er for en stor del directe eller indirecte afhængig, samt den store vexling af de naturlige looaliteter, som ere repræsenterede inden amtet. Her findes strækninger,ê bevoxede med sammenhængende uaaleskove, –saavelsom mindre partier løvskov; der er dyrket og udyrket lavland, bjergfu1de egne, der hæve sig op mod trægrænd- sen, indsøer og floder med fladere stra.ndbredder, samt endelig en gren af havet selv i den dybe og rummelige Ohristianiafjord. Af -characteristiske localiteter er det saaledes hovedsagelig blot det rene høifjeld og det aabne hav, som ikke forefindes i districtet. Hertil kan føies, at amtet, som oen„tralpu ctet’ for landets undervisning, har gjennem tiderne været “gjenstandIlfo*r en nøiagtigere undersøgelse i naturvidenskabelig retning, end nogen anden del af landet.
