c vEKSTI.Iv. 47 bymæssig bebyggede; mange gode, gamle lokaliteter er ogsaa optagne af 1andsteder. Ma1møen er saaledes blevet bebygget paa denne maade, og langs stranden fra Grønlien og udover løber nu baade chauSse og jernbane. Denne strækning Var i gamle dage et yndet sted for botanikerne. En plante, som vokste her, den smukke, hvidblomstrede Antherieum ramosum, er forsvundet fra Norges flora. Ligeledes er Epilobium parvylorum, som vokste ved Bækkelaget, udryddet. Og en lignende skjæbne venter vel ogsaa andre sjeldne planter i byens omegn. A Samtidig med, at enkelte vilde arter udryddes, indføres med kulturen andre, ikke blot ku1turplanter, men ogsaa ugræs, som kan blive noksaa besværlige. I haver og agre og omkring husene, hvor jorden aarlig bear- beides med spade og ploug,Þ findes foruden de dyrkede planter en hel del ugræs. Ved den aarlige bearbeidelse af jorden udryddes de fleraarige planter. Kun nogle, som har krybende, underjordiske skud, formaar at holde stand og kan blive yderst besværlige ugræs. Som saadanne kan nævnes: Eguisetum arvense (kjærringrok), Triti(:um repens (kvæke), Tussilago Faɔ;fara (hestehov), Cirsium arvense (agertidsel), Sonchus arvensis (agerdy1), Mentha arvensis (mynthe), Stachys palustris (ogsaa en ]æbeblomstret plante), Convolvulus arvensis, Linaria vulgaris (torskeflab) og Æ’gopodium Podagraria (skvalderkaal, en skjermplante). Et meget besvær- hFt ugræs, som stammer fra Rusland, er Bunias orientalis, en stor, gul- bomstret plante, som hører til korsblomsterne. Den findes i mængde især 0mkring Bolteløkken, men ogsaa andensteds Har den først faaet indpas, er det ikke let at blive kvit den igjen. De fleste ugræs er imidlertid enaarige planter, som blomstrer og faar tid til at sætte modent frø, inden jorden omspades og 0mpløies paanyt. Disse enaarige ugræs er vel for Størstede1en indførte med vore korn- og havevekster, for en stor del vistnok fra Middelhavslandene, og deres optræden hos os begunstiges af kulturen Naar dyrket jord i nogle aar overlades til sig Selv, Ser-man “dÈrl’ði=’’’ ogsaa, at de enaarige ugræs fortrænges af de vildtvokSende fler- aarige –p1anter. – Som de vigtigste af disse u ræs kan vi nævne: af græs .Poa annua-, Bromus mollis og secalinus, l7rtiCa urens, Atriplex patula, C‘henopodium album o. fl. a. meldearter, flere arter skedeknæ (Polygonum), SenPCio vulgaris, prestekraver (Anthemis arvensis og Matricaria inodora), kornblomster (()e“ntaurea Cî1,(anus), tidsel (Carduus crispus), to ‘S’onchusarter (asper, oleraCeusl, Crepis tectorum, klængegræs(Galium Aparine), dødnesle(Lamium og Galeopsis), flere arter af rub1adede L copsis arvensis, Aspemgo proCumbens o. fl., bu1me- I11’þ (Hyoscyamus niger), 5g)lanum nigmm, et par veronioaarter ((;grestis o. a.), ])maria minor, vild gulerod (Daucus Carota) med hvid, ikke spiselig rod, fl- st. som ugræs i a e; den giftige hundepersil1e (.ZEthusa Cynapium) i haver-ne, Fumaria o-ja-einalis, af korsblomstrede Thlaspi amense, ()apsella (hyrdetaske), to sisymbriumarter, Ex-ysimum cheiranthoides, L(g)idium ruderale, de gulblomstrede agerreddik, agerkaal og agersennep (Raphanus Raphanistrum, Rrgssica campestris, Sinapis arvensis og sjeldnere alba), stedmorsb1omster (V1ola trieolor), Spergula arven-sis, fuglegræs (Stellaria media), klinte (Agro.s- t6mma Githago), Malva, (to arter, hyppigere paa gaardspIadse)Î Euphorbta (0I1 alminde1ig, to sjeldnere arter), Er-odmm cicutari:xm (storkeneb) o. fl.
