VEKsTI.1v. 41 Høit over dette si1uriske lavland hæver sig i Asker og Bærum den maleriske række af porfyrfjelde, som bidrager saa væsentlig til Kristianiaegnens landskabelige skjønhed. Under disse steile porfyrvægge paa Kolsaas, Skougumaas, Bergsfjeld o. fl., er der store urer af nedrasede stene. I disse“urer raader, naar de ven- der mod solsiden, paa klare sommerdage en brændende hede. Nederst i uren er stenene store, stundom som smaa huse, og ofte mosgroede; høiere oppe bliver stenene mindre og uren ofte ganske gold og nøgen; men øverst oppe under de stupbratte bergvægge, hvor gruset er finere, der sner sig langs foden af klipperne en bræm af 1ysgrønne krat, dannet af kuldskjære løvtræer og buske af mange s1ags, og meHem krattet trives, naar det ikke er for tæt, en hel hærskare af urter. I de laveste egne paa skiferen og kalken paa hine før omtalte øer og halvøer finder man en mængde planter (de subboreale), som mangler i det vest- og nordenfjeldske Norge. Men i de høiere liggende urer under porfyrfjeldene i Bærum og Asker, 150–3O0 meter o. h., finder man næsten udelukkende planter, som ogsaa vokser i urerne ved de indre fjerde vestenfjelds og nordenfjelds, f. eks. inderst i Hardanger, Sogn, Søndmøre, ved Trondhjemsfjorden o. s. v. I disse urer hersker nemlig det boreale element i vor flora. Dette element er ligesom det subboreale dannet af planter, som vil have det varmt og tørt, kontinenta1e arter, som er indvandret til Skandinavien fra øst og sydøst. Men den boreale flora indvandrede til Norge længe før den subboreale. Den tilhører her ved Kristiania et høiere nivaa og har faaet tid til at sprede sig til det vest- og nordenfjeldske. Til denne urernes boreale flora hører størstedelen af vore kuldskjære løvtræer og buske, indlandseken ((2uercus pedunculata), lind, løn, ask, alm, hassel, vilde moreller, vildæble, sølvasald og rognasald, hagtorn, flere rose- arter, krossved eller snebold ( Viburnum Opulus) og benved (Lonicera X les- ieum) og af urter en hel mængde, bl. a. flere bregner, f. eks. Aspidium gen- chitis og den sjeldne A. lobatum (under Bergsijeld), flere store græs, Triticum caninum, FestuCa silvatica (Bergsfjeld, Skougumaasen, ja lige op til Nord- marken), Brachypodium silvaticum og Schedonorus Benekeni (begge under Bergs1jeld), Calamagrostis amndinaCea o. a., et par stargræs, storekonval (Convallaria Polygonatum), tysbast (Daphne MeZereum), af kurvblomstrede Lampsana communis, den Zi1–lige Lactuca mur-alte (hængeblomst), Hieracium Schmidtii, Galium verum og boreale, Asperula odorata, myske, ve1lugtende, bruges til kranse; sterkt duftende læbeblomstrede som Origanum vulgare (bergmynte), Calamintha Acinos og Clinopodium, Stachys silvatica; af de rubladede to Echinospermumarter. med blomster som forglemmigeier, men med piggede frugter; torskeflab (.Dinaria vulgaris), to arter kongelys Ver- baseum nigrum og Thapsus), brunrød (Scrophularia nodosa), Torili.s Anthriscus, en skjermplante, Sedumarter (album, Telephium), Actæa spicata med sorte bær; af korsblomstrede Turritis glabra og Arabis hirsuta; af violer Viola eollina og mirabilis; pirkumarter (guadrangulum, perj’oratum og hirsutum), den stin ende Geranium Robertianum og G. lueidum, som er sje1dnere, Egilobium montanum; af rosefamilien Agmmonia Eupatoria, der lugter som se ler, og Geum urbanum; og endelig flere vakre erteplanter: den store, gul- blomstrede Ast*ragalus gly7phyllus, Vicia pisi ormis, som ligner den fore- gaaende, men har slyngitraa e, meget sjelden, b n, to vakre Orobusarter me rødviolette blomster ( O. vemus og niger), Vicia stlvatica, som ranker sig op mellem stenene og buskene med sine smukke,
