318 ÄKERSHUS– AMT. Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere inden herredet, faar man som midde1sskyld for de virkelige jordbrug 7.e2 skyldmark. Da sky1dmarkens salgsværdi i Aas og Frogn efter gjennemsnitsprisen for 1890Ö–94 udgjør 2074 kr., skulde brugeneS gjennemsnitsværdi udgjøre 15 790 kr. e1ler, da ikke saa lidet af jorden eies af udenbygdSboende, mellem 14 O00 og 14 5O0 kr. F0rmuen udgjorde i 1892 2 629 000 kr. eller 1265 kr. pr. indi- vid og-indtægten 445 990 kr. eller 215 kr. pr. individ. Antallet af fattigunderStøttede udgjorde i 1892 98. Folkemæng-dens bevægelSe. Ifølge prof. ASchehougs bereg- ninger udgjorde folkemængden i Aas, Frogn og Drøbak by i 1665 1600 og i 1769 2845. Gaar man ud fra de Samme forudsætninger, som ovenfor under Aas herred, skulde folkemængden iFrogn have udgjort: I 4665 . . . 335indb. „ 1769 . . . 595 „ „ 1801 var den 768 „ „ 1815 . . . 735 „ „ L825 . . . 123O „ „ Z845 . 1671 „ „ 1865 . 1861 „– „ 1875 . . . 1856 „ „ 189O . . . 2079 D Fabrik- og grubedrift. Ved Frogn ligger der ét sagbrug med 7 arbeidere, fra gammel tid, i drift 25 uger af aaret, ét teg1– verk med 15 arbeidere, anlagt i 1879, i drift 24 uger af aaret, og én møl1e med 5 arbeidere, fra forrige aarhundrede, i drift hele aaret. Der findes desuden et mindre anlæg for torvstrø. Ved Elle, Spærreviken (Kleven) og Tomter er der isbrug, hvor der i 1895–96 produceredes henholdsvis 2000, 3000 og 58.5 tone is. Io“ttiaa1–ene og begyndelsen af nittiaarene va betydelig større. I vinteren 1885–86 produceredes der saaledes i Frogn næsten 65 0O0 tons iS, og i 1890–91 henved 24 000 tonS. Grubedrift findes ikke i herredet. Der har heller ikke tid- 1igere været nogen. SkibSfart. I herredet findes 2 skibe paa 133 tons drægtighed og med 7 mande besætning. FiSket. I 1890 fiSkedes af fiskere fra Frogn (og AaS) for 1130 kr. i makrel. Der deltog 16 mand i fisket og udbyttet for hver fisker udgjorde altsaa omtrent 7O kr. , –
