VESTBY HEBBE1). 313 12) Fra grænsen af Aas gaar der som fortsættelse af vei ]3 . under dette herred sydover en bygdevei, der støder sammen med vei 2 ved gaarden Randum. 18) Fra vei 2 tager der straks syd for Vestby jernbane- station af en bygdevei,– der gaar forbi Gardar kirke, hvorpaa den fortsætter sydover ind i Hobøl i Smaalenene. 14) Fra grænsen af Kroer gaar der som fortsætte1se af vei 18 under Aas herred en bygdevei, der krydser vei 13 ved Gardar kirke og fortsætter sydover, indtil den støder sammen med vei 2 en km. nord for Hølen. Merkelige gaarde og steder. Her medtagps som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 15 s yldmark eller mere. I Vestby Sogn (Betydningen ligefrem. Se under Nordby sogn i Aas). Vestby kirke er en teglkirke med 475 siddep1adse, opført i 1885. Den ældste kirke, der var viet til Maria, var en stenkirke, opført mellem 120O og 1339– og nedrevet i 1885. Omkring kirken, saaledes paa Sundbygaardene og Grøstad, har der været og er rimeligvis endnu fiere gravhauge. Gaarde fra nordost rundt jernbane1–inien mod nordvest- Tveiter. Skyld 23.12. Største brug 15.ss. Tannum, nordre. Skyld 23.o2, ét brug. Auten. Skyld 19.39ɔ ét brug. Sundby, nordre og søndre. Skyld 28.–1o. Største brug 2O.To. Arnestad. Skyld 23.62. Største brug 16.vs. Hauger. Skyld 33.36, ét brug. Strand. Skyld 16.oe. Største brug 15.v2. Revaug. Skyld l-5.26, ét brug. Vestby prestegaard. Skyld 32.29. Heraf bruger presten 30.95– Resten tilhører Staten og bestaar af en 1IZ3 km2 stor skog til en værdi af 48 00O kr. Paa pladsen J ensrud fødtes digteren Johan Herman Wessel 1742. HansX fader Jonas Wessel, der paa denne tid var kapellan og senere blev prest –X paa Vestby, var en brodersøn af Peter TordenskJold. Slegtskabet fremgaar af nedenstaaende stamtavle: Jan Wessel, raadmand i Trondhjem, gift med Maren Schöller I . I I . Jan Wessel, kaptein i marinen og overlods nordenfjelds. Peter TordenskJold. l Sogneprest Jonas Wessel. I „„ Johan Herman Wessel, gift med Anna Catharina Bukier. Z Johan Herman Wessel døde 1785. Han findes blandt andre steder udførlig omtalt af Welhaven i hans samlede skriften Paa PræsteIgaa1–dens grund skal der findes flere jættegryder paa 2 a 3 meters dybde. et er rimeligvis en af disse jættegryder, der ifø ge VV1lse i sin tid blev anseet for en hellig kilde, hvori der nedkastedes ofre.
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/318
Utseende