2 78 AKERSHL’S Ai1T. I 1607 fik Antonius Knudsen, raadmand i 0slo, brev paa gaarden ogi 1614 Peder Rafn, rigens skriver. Efter denne tid var den beneficeret justits- Sekretæren ved overhofretten. men solgtes i 1777 til den fra Aarhus i Jyl- land indvandrede kjøbmand C. R er ved testamente af 1781 bestemte, at gaarden skulde være fidei omm1s. Ø stens ø. Skyld 32.vo. Største brug 80.26. eies af Haakon Tveter. I Haakon Haakonssøns saga omtales Audun Au stansjø,Ýen ribbunge- høvdin, der blev dræbt at birkebeinerne i slaget ved Kornaholm i Mjøsen 1222. §acob Aall anta er, at han skriver si fra denne gaard. Gaarden til- hørte i sin tid den Col§jørnsenske familie: §acob Colbjørnsen overdrog den den 13de juni 1722 til sin søster, den bekjendte Anna r, hvis bo solgte den den 27 juni 1736. I 1748 deltes gaar en 1 søndre og nordre ØstensJø. der dreves i 2 særskilte brug til 1868, da den atter samledes af Halvor Tveter, hvis søn Haakon Tveter siden 187ð er eier af gaarden. Abe1sø. Skyld 66.åå. Største brug 38.ss. Her blev der i 1844 oprettet en 1andbrugssko1e, der bestod til 1864, da den blev forflyttet til Kyken i Ullensaker, hvor den bestod til 1874, da gaar- den nedbrændte. Senere holdtes her en husholdningsskole. Abelsø har i forrige aarhundrede jevnlig havt militære eiere. Allerede i 1678 eiedes og beboedes gaarden af ritmester August Brockdorff. I 1690 eiedes den af major P. J. Wilster, i 1720 af oberst-, senere generalløitnant, Michael Sundt, der blev adlet i 1738, i 1748 af hans brodersøn og svigersøn major J. F. Sundt. Den østlandske militærfamilie Sundt stammer fra Hol- land. Generalløitnant Sundt var sønnesøn af en Jan Jansen, der i 1628 blev hvervet til den norske hær. I midten af aarhundredet gik gaarden over til trælasthandler Christen Brochmann og i 179O til sønnen kaptein Broch- mann. Efter ham gik eiendommen i første halvdel af dette aarhundrede over til skibska tein Trepka. Siden eiedes gaarden af Jørgen Wetlesen og af sønnerne §’redrik og Niels Wetlesen til 1891. Familien Brochmann, som rimeligvis skriver sig fra Skaane, kom her til landet i det 17de aar- hundrede. Stamfaderen til slegten i Norge, Jørgen Andersen Brochmann, f“ó“dt 163S, var landkaptein under yldenløvefeiden og lensmand i Kraakstad og boede paa Finstad. Han var træ?asthandler Christen Brochmanns oldefader. I Christen Brochmanns tid fandtes der flere familieportræter og andre gamle malerier paa Abelsø. Et gammelt skab, indlagt med ibenholt, skildpadde og elfenben, skal nu findes paa kunst- og industrimusæet. I den gamle byg- ninå, der senere styrtede ned af ælde, var der et gjesteværelse, hvor det sag es, at der spøgte. J I nærheden et mindre gravfelt. I 1882 fandt man 80 cm. under over- fladen ved gravning i jorden et muret kammer af afvekslende røde og gule stene, af samme slags som dem der findes i Vor Frelsers kirke. Der fandtes i rummet kun noget kul og aske af brændte stubbe. Kammeret var 2.2o m. langt. 1.2o m. bre t og 0.so m. dybt. Hvilken bestemmelse rummet.har havt er uforstaaeligt. “ J ørgenSrud ved Nøklevand. Skyld 29.61. bestaar af Brems- rud og Sarabraaten m. v. og eies af kaptein Heftye. Bruget- eiedes ved aarhundredets skifte af Peter Cudrio og senere af hans enke, derefter af 0ve Munch. I 1804 kom den i grosserer LumholtZ’s eie og i 1822 i kjøbmand Jørgen Youngs. Fra ham kom den til Nils Young. varm-rimeli isj i H‘s’in tid landets ri este Han var ødt i Vinger 1781. Hans Iader, Úle Young, var ø 1 1756 og var, saavidt man kan se, fra gaarden Jong i vestre Bærum. I 1838 blev kåøb- mand Chr. Schou eier af en del af gaarden o Th. J . Heftyes søn af en an en. I 1856 blev grosserer Th. J. Heftye eier af det hele, hvorefter eiendom- men kom til sønnen kaptein Heftye. Familien H eftye skriver sig fra Schweits. gi-11ndlæg1g-egen af handelshuset Thomas J ohanneSsen Heftye “var født i kanton 1 arus 1 ( 7.
