Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/281

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

276 AKERSHUS AHVr. Bredtvet. Skyld 83.ä6. Største brug 39.s2. Bredtvet tilhørte i 1662 kronen, som i dette aar solgte gaarden til borgermester Nils LauritZen. I 1678 og 1685 tilhørte den raadmand Jacob Didriksen Roll, som ogsaa besad meget andet jordegods. –I 1689 tilhørte -den hans enke, som i dette aar her maatte udstaa tre ugers husarrest. Hun havde nemlig udleiet et hus i byen til feltmarskalk Gustav Wilhelm Wedel Da denne, tiltrods for opsigelse, ikke vilde fiytte, greb enken anlednin en, medens feltmarskalken var paa landet, og flyttede ind i sin gaard. Her- -over blev der klaget til kongen o enken blev til straf dikteret husarrest.’ÆÞ I slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundrede eiedes og ”beboedes gaarden af stiftss river Hans Broholm, hvorefter den kom til kjøb- mand Jens Hellesen og i 1770 til regimentskvartermester Lund, efter hvis enke den i 1799 solgtes til forvalter Muus. Efter denne kom eiendommen i 1816 i den bekjendte lægErædikan Nielsen s eie. Han boede her indtil marts 1824 da an døde. Før han Bredtvet, havde han boet paa Bakke i vestre Aker. Efter hem blev proprietær Dahler gaar-dens eier. Linderud. Skyld 62.s2. Største brug 60.oo, eies tilligemed det tilgrænsende Veitvet. Skyld 22.3s, af H. O. Mathiesen. Gaarden laa oprindelig under Nonnesæter kloster. Senerehen kom den i statholder Gylden1øves besiddelse. Fra 1680 tilhørte den handelsmand Mogens Larsen, fra hvem familien Monsen nedstammer. Denne formuende familie eiede gaarden i over hundrede aar, indtil raadmand i Kristiania kance1liraad Mogens L. Monsens enke døde, hvorefter gaarden kom til svigersønnen generalkrigskommissær Haaken Mathiesen W og fra ham til søn- nen Mogens Mathiesen. Efter denne arvede den nuværende eier, sønnen Haaken Mathiesen, gaarden. Den store toetages hovedbygning er et par hundrede aar gammel. Saa- vel i haven som op til gaarden er der smukke lindealléer. Ogsaa ud over jorderne vokser der spredte lindetrær. Der er en vid udsigt fra gaarden. Disen. Skyld 41.11. Største brug 36–01. Gaarden eiedes i 1694 af den rige assessor Anders Simonsen og i 1768 af etatsraad Feddersen. Etatsraad, senere konferentsraad, Feddersen var født iFlensburg. Han var præsident i Kristiania Magistrat og meget afholdt og anseet. Det vakte derfor megen harme, da han ved intriger af sin fiende eneral grev Schack RantZau Ascheberg 1 1767 blev afsat fra denne stilling §ed hans begravelse blev Kristiania illumineret. Her er et gravfelt. I 184O var her rester af gravhauge. Tonsen. Skyld 32.s4. Største brug 13.9v. Var i sin tid fogedgaard, er nu sygehus og pleiestiftelse for Akers fattige Sinsen. Skyld 61.49. Største brug 32.o0, tilhører familien Schou. Her var i 1840 en del gravhauge. . Økeren. Skyld 81.84. Største brug 45.3–P. Et mindre brug. Nordal, eiedes af Statsminister Johan Sverdrup. Her er et betydeligt grustag. W Denne, ligesom flere af de andre notitser om Akers hei-red, er hentet fra Alf 0olIett: Kristianiabilleder. W Han Var i slutningen af forrige og i begyndelsen af delte aarhundrede næst efter det Ankerske handelshus og John Collett den, der betalte den største skat i Kristiania