256 AKERSHUS A1u“r. forretninger ved Grorud, Bryn, Ette1–stad og Hovin med l1(3l1ll0ldS vis 4, 10, 21 og 13 arbeidere. Grani “ har allerede været i gan i Aker for ov r ð() aar Siden.“ Det var væsentlig i nærheden af ’aridalsvandet, de den gang dreves. Stenen benyttedes dels iK1“istiania, dels udførtes den til Hamburg. Til denne by udførtes der i 184ð 56 skibs- ladninger. I syttiaarene anlagdes der i østre Aker en fabrik- for torv- tilvirkning. Den beskjæftigede i 187:3 2() arbeidere; ti aar Senere var den stanset. I sytti- og ottiaa1–ene dreves der adskillig iSskur vestre Aker. Der arbeidedes enkelte aar med 70 mand. I 1890– 91 var arbeidsStyrken kun 20 mand. Ved AkerSelven har der allerede meget langt tilbage i tiden været;Ea„briker. Her var Saaledes allerede i det 16de aarhundrede sagbrug, og i begyndelsen af det 17de aarhundrede laa her foruden sage og kornmøller, papirmølle, oljemø1le og sæbesyderi. Senere hen har der været oprettet og nedlagt en mængde fabriker. En stor del af disse fabriker har dog ligget paa det nuværende Kri- stianias grund. Bergverksdrift findes for tiden ikke i herredet; men tid- ligere har her været grubedrift. I gaardene Tonsens og RødtvetS skogs i østre Aker findes Saaledes kobbergruber, der blev optagne i 1708 af Vicestatholder Gabel under det saakaldte Gotl1a1tSke kobberverk. De skal ogsaa senere have været drevet. I fjeldet Kobberhaugen, nord for Kamphaug i Nordmarken, findes der ogsaa kobberskjærp. Ved Svartormarken i Nordmarken, nordost for Sørkedalen, skal der ifølge Kraft i 1725 være Skjærpet en erts, der antoges at indeholde Sø1v. 0mkring 1540 anlagde en bergmester Hans Glaser for kongelig regning er-L‘Íernha1nme1* i, Marida1en, hvortil malmen togeS i nær- heden. I 1548 anlagde høvedsmanden paa AkerShus, Peder Hans- søn BaSse, et jernverk, Sognebergs jernverk, en mil fra 0slo. Han overlod i 1545 verket til kongen. Under dette verk har maaske de „gam.le.–gmhevrV“paa .x.est.siden .af-SognSvandet. været drevet. Øver- land udtaler i Sin historie den mening, at gruberne ved SognS– vandet allerede har været drevet 20 a 30 aar tidligere under Kristian den 2den, og at de har været kobbergruber. I 1578 om- tales en jernhytte i Maridalen, Som to englændere havde anlagt nogle aar i forveien, og hvorpaa de fik flere privilegier. Kraft antagen at det er den samme jernhytte, der i 1591 omtales som tilhørende kronen og beliggende ved Akershus. I 1602 og 1604 omtales kongl. jernhytter ved Oslo, og i det sidstnævnte aar blev der strengelig paalagt de bønder, der boede paa kronens godser, at skaffe ved til verket. Dette verk blev nogle aar efter forflyttet til Bærum. Det antages, at nogle gamle gruber, der findes paa gaardene Gau- stads og Nygaards grund i veStre Aker, har været drevet under dette verk. Bærums jernverk har lige til det sidste havt en ham- mer ved Kirkeby i Maridalen.
