244 AKERSHUS AmW. træerne, skulde man tro, at hele terrassen var et uveisomt skog- landskab. Lommedalen og Bærumselvens dalføre trænger op fra Isi- dalen i nordlig retning. Elven har i dalens nederste parti gravet sig et dybt leie mellem bratte og løvrige bakker, medens foden af Kols- aas, hvis stei1e sider begrænser dalen i syd, og af Gommerud- aasen, hvis næsten ligesaa steile skrænter begrænser den i nord, er omgivet af –et næsten uigjennemtrængeligt vildnis af løvtræer. Ved Bærums verk snevrer dalen sig ind og bliver ganske trang. Ovenfor verket, hvor dalen bøier1 mere i vestlig retning, udvider den sig til en bred, bakket, veldyrket dal mellem ikke synderlig høie aaser. Mod syd lukker Kolsaas’s steile vægge for udsigten. Dalen er løvrig. men træern.e ikke synderlig store, og her er ikke paa langt nær den bugnende overHødighed af mægtige træer, som langs kysten. Fra den høitliggende Rognlien gaard mellem Lommedalen og Isidañ‘cåî faar man et yp1:’Y(3.E“Ti“gt“ov“erbIîk”over den dybe og trange Isidal og Krokskogen og de tilgrænsende dele af Nordmarken med sine talrige sætre og rydninger. Mod vest ser man fjeldene hin- sides Drammen og Drammensfjorden, fjeldene hinsides Lier, Hørte- kollen, fjelde i Modum, snedækte fjelde hinsides Numedal, maaske Eidsfjeld, Norafjeld, fjeldene hinsides Tyristranden, Aadalsfjeldene og Gyrihaugens spidse top. Østre Bærum bestaar af det brede, vidstrakte, af smaaaaser gjennemsatte bakkelandskab mellem fjeldene vest for Bogstadvand og Kristianiafjorden. Det er et overordentlig frodigt, rigt, skjønt og vekslende 1andskab. Nord for Kolsaas gaar der et pas, som fører over til Bærums verk ved Lommedalen. Fra høiden af den vei, som fører over dette pas, har man en glimrende udsigt over 1andskabet. Ret under sig har man det smilende Dælivand mellem grønne enge, i vest Kolsaas’s og SkogumaaSens bratte styrtninger, foran sig ASkers og Bærums bugnende løvverk, fjorden med alle sine øer og sund og Nesodlandet i baggrunden. Kommer man længere ned, ser man mod nord og øst Akersdalen og fjeldene der- omkring og Holmenkollen og udsigtstaarnet paa denne. Bærum skilles fra Aker ved Lysakerelven. Den har gravet sig et dybt leie mel- lem bratte, tildels skogbevoksede bakker og aaser. Fornebu- landet, der ligger vest for Lysaker, er en lang, med furumoer og hængebirke dækket halvø, hvor der hist og her langs kysterne er dyrket land og gaardbebyggelse. En stor mængde af f eldene i Bæ rum, navnlig ivestre Bærum, har, ligesom fjeldene i de tilgrænsende dele af .Asker, paa flere kanter lodrette styrtninger med ras og ur ved foden. Dette er tilfældet med fjeldet vest for Semsvandet, med Skogumaasen, med RamsaaSen, med Kolsaas, med Sandviksaasen, Løkkeaasen o. fl. Herredets øer, der er smukke og har en rig vegetation, er af samme natur som de tilgrænsende dele af fastlandet. En tur gjennem de bugtede sund, der sner sig frem mellem Askers og
