242 AKERSHUS AMT. 1881. Ved Guriby ligger en sag med 11 arbeidere, an1agti 1864. Den er i drift 12 uger af aaret. Ved Vøien ligger der en mø1le med 3 arbeidere, fra gammel tid. Ved Fossum et Sagbrug med 20 arbeidere, anlagt i 1888. Det er i drift 23 uger af aaret. Her findeS for tiden ingen bergverksdrift, idet Bærums jernverk, der ’nJ,1, er forandret til kakeloY.3.18.§ÎC„ø„beri“ blev nedlagt som jernverk i 1874. “ Bærums jernverk er et af de ældste ilandet. 0prindelsen til verket ytte, som en Paul hammersmed fra Helsingør paa kongens regning havde ladet opføre iBærum. Da denne viste sig 1ønnende, blev der ved et reskr. af 1614 bestemt, at en del jernhytter, der en tid havde været drevet i Akers sogn, skulde henlægges til Bærum herred. – I 1621 var det nye bergverk aHe- rede i drift, og i det følgende aar var der 30 arbeidere ved verket. Det dreves nu et par aar for kongens regning, men blev i 1624 bortforpagtet til et interessentskab, bestaaende af Johan Post i laa lQ4 bwu“Kjøbenhavn, Herman KreftingAo. fl. Efter Johan PoSts død maatte l* sønnen, da han ikke kunde beStride udgifterne, skille sig ved “Ð1 verket, der i 1631 gik over til et nyt interessentskab, bestaaende af Mogens Gyldenstjerne til Fugltoft, befalingsmand paa Varberg, Steen Villumsen Rosenvinge, befalingsmand paa Reins kloster, biskop Niels Simonsen Glostrup i Oslo o. fl. En tid efter blev imidlertid verket ødelagt ved vandflom og blev ikke sat istand igjen, før Gabriel Marselius af en rig, hollandsk familie fik privilegier paa verket og Solberg grube ved Arendal i 1641. I 1648 besøgte Fredrik den 3die verket. Ved skjøde af 20de febr= 1664 overdrog MarSe1ius verket til sin fuldmægtig, Johan Krefting. Den gang fik verket sin ma1m fra Barbo og Braastad- og kunde levere 150O skpd. jern aarlig. Det blev nu i den Kreftingske families eie i over 100 aar. I 1762 blev verket herget af en stor ildeb1tand, hoved- bygningen, der havde 24 værelser, provianthus, kulhus m. v. ned- brændte. Fire aar senere solgte Herman Kreftings enke, Anna Vogt, verket til Morten Leuch, Peder Holter og Fredrik 0lausen. Verket blev nu næsten bygget op fra nyt af. Da Fr. C1ausen døde i 1773, gik det over til Sønnen Conrad 0lausen, død 1785. Hans enke giftede Sig med kammerjunker, senere dansk stats- minister F. I. Kaas, som i 1791 solgte verket med tilhørende eien- domme for den betydelige sum 167 O00 rdlr. til genera.l-krigs- kommissær, senere Statsminister Peder Anker. I 1809 led jern- verket meget ved en oversvømmelse af Bærumselven. Ved et sky- brud Svulmede denne saaledes op, at dammene ovenfor verket brast, hammere og huse bortskylledes, og broer styrtede sammen. Efter Ankers død i 1824 tilfaldt eiendommen hans svigersøn grev Herman VVedel-JarlSberg. Efter hans død i 1840 dreves verket en kort tid af sønnerne grev Per og baronerne Herman og Harald Wedel-Jarlsbergifæ1lesskab, indtil eiendommen ved skifte blev ud1agt til den sidstnævnte. Verket laa, hvor det nuværende kakelovnsStøberi ligger, nemlig paa gaarden Gommeruds grund.
